En varm tanke
Kære Helle.
Jeg kender dig ikke, men jeg har lige læst din smukke fortælling om din elskede mand og datter. Jeg blev dybt berørt, og føler (af uvisse grunde) et stort behov for at sende dig mange varme tanker. Jeg kan slet ikke på nogen måde begribe det store tab du har lidt. Ud fra det du skriver så virker du som en stærk kvinde. Jeg håber inderligt at årene har gjort din smerte en anelse mindre, så du kan føle en smule glæde ved livet og ikke kun føle dig som en robot. Jeg håber at du har det så godt som du kan have det.
De varmeste tanker,
Louise