Til minde om Ulla

fra gæstebog

Kære Maybritt Ubærligt. Alene billedet af Jonas - hans udtryk afslører 100% hvilket helt enestående pragteksemplar af et menneske han er. Og man kender også præcis lettelsen ved forsikringen om, at "knallerten er låst inde, vi skal ingen steder men kun spille playstation" - så kan man som forældre omsider gå til ro og sove trygt. Men nej; den sunde og harmoniske ungdom er impulsiv, har energien og gå på-modet og kan således lynhurtigt ændre planer - men hvorfor skal denne naturlige, spontane og forfriskende tilgang til livet straffes så ultimativt hårdt?! Enhver kan følge dit kaos af forvirring, tanker og efterfølgende den altoverskyggende rædsel, da det mod forventning er Jonas, som politiet spørger til. Fra det ene sorgløse øjeblik til det næste forfærdelige sekund ligger ALT i ruiner. Det ufattelige er åbenbart sket - lammelse, sorg og savn. Hvordan skal man overhovedet kunne begribe det? For slet ikke at tale om at prøve at være stærk for resten af familien, der ligeledes har fået hele fundamentet for tilværelsen revet væk. Josephine, der - med god ret! - spørger hvornår Jonas egentlig vender hjem. Og de stakkels bedsteforældre, der i sagens natur heller ikke begriber grunden til og omfanget af tragedien. Maybritt - som du jo er alt for smerteligt klar over, er det ikke muligt at bibringe nogen trøst/retfærdiggørelse/lindring overhovedet. Ovenikøbet er du af hensyn til Jonas' søskende simpelthen tvunget til ikke at give op. (Og måske er det derfor indrettet sådan at vi kan få og også får flere børn - hvad ved vi mennesker ...?). Vi hverken ved eller forstår nogetsomhelst, der er så ondt, men nu betyder det ALT, at Jonas blev forskånet for sygdom/lidelse/viden om døden - og at bevidstheden om hans mors omsorg og gengældte kærlighed var der fra dag ét og ALTID! Kærlig hilsen Ulla - medmenneske og mor

Mindeinformation

  • Født:
  • Død:
  • Fødeby:
  • Mors navn:
  • Fars navn:

Til minde

Gæstebog

Skriv i gæstebog

Næste mærkedag

Ingen mærkedage

Del dette minde

Fortæl andre om mindet for Ulla.


Mindet.dk hoej.dk a/s cvr 29192715 Borupvang 3 2750 Ballerup Tlf. 9674 6200 Facebook Send mail
single