Dennis B. Jensen
Min elskede søn
Min elskede lille dreng, hvor er det længe siden jeg har skrevet til dig. Ikke fordi jeg har glemt dig ,ikke fordi jeg ikke elsker dig, ikke fordi jeg ikke savner dig, for mit hjerte græder hver evig eneste dag. Men og det lyder forkert, men jeg gør alt i min magt for at leve så normalt i min hverdag, for savnet ødelægger mig hvis jeg lader det tage overhånd. Jeg har stadig så svært ved at forstå at jeg aldrig igen skal se dig, røre ved dig, se dit smukke smil, og høre din stemme. Jeg savner dig så meget og mit liv bliver aldrig helt igen. Jeg prøver at leve, om ikke andet så for din lillebrors skyld, han er stadig mærket af det der skete, og vores liv er og bliver aldrig det samme. Man lære at leve med smerten, hørte det tit og høre det stadig men, nej man gør er ej, man lære at være gode skuespiller i et stykke der spilles for andres skyld. Jeg ved ikke hvordan man kommer videre får et godt liv og bliver glad igen, selvom der er gået så lang tid, sidder jeg fast. Du var og er mit liv mit lys min store kærlighed. Jeg vil aldrig glemme dig min elskede smukke søn. Håber stjernerne passer på dig. Elsker dig så højt. Mor <3 <3 <3