Et lys er blevet tændt for:

Mia Felicia og Carl Johan Sommer

Min elskede kæreste og mand.

Min egen elskede Kulli-skat. Så har du fødselsdag i dag. 39. Tillykke. Det er stadig underligt for mig ikke at skulle overraske dig sammen med Mia. Ikke at skulle købe min egen kærlighedsgave til dig. Vi to kunne i år have haft 25-års dag....! Jeg forstår det simpelthen ikke. Savner dig stadig hver eneste dag. Savner jer begge. I var mit liv. Vi var mit liv! Jeg savner at se på dig om natten, når du sov. Savner at rode i dit tykke, bløde hår. Savner dine smukke hænder. Savner at ligge i din favn. At elske med dig. Bare være os to. Vores kærlighed. Min tryghed. Du var alt for mig. Du vil altid være alt for mig. Åh Gud, hvor jeg længes efter dig. Længes efter at drøfte ting med dig. Planlægge. Høre dig fortælle om projekter på jobbet. Når du først kom i gang med at fortælle om dét hus eller dén særlige bygning med de og de vinkler... Du var min drømmemand. Jeg er taknemmelig for de år, vi fik sammen. På gode dage er jeg mæt af oplevelser, kan glædes over alt det, vi nåede. Vi rejste, vi levede, vi fik en vidunderlig datter. Hende mistede jeg også. På dårlige dage forbander jeg både mig selv, jer og alt andet langt væk. Fordi vi ikke har hinanden mere. Og fordi jeg bare er ladt alene tilbage. Carl, min elskede, dejlige, smukke mand. Kom og vær lidt hos mig. Spil en sang, tag lidt om mig og lad os være sammen. Jeg elsker dig. Din kone og kæreste, Helle. Stille blues i mol og maj Pianomand ka du høre mig Hvordan står det til i de dødes land Det ved du nu - pianomand Er der koldt og mørkt i den sorte grav eller stråler himlen som det klareste rav er der sang og musik i de dødes land og swinger det - pianomand Er der fuglefløjt og bægerklang Er der fest og farver hele natten lang Er der sol over Gudhjem i de dødes land Eller dybt godnat - pianomand Er der sol over Gudhjem i de dødes land Det ved du nu - pianomand - TAK FOR ALT, MIN EGEN PIANOMAND-

Helle.
februar 24, 2011