Et lys er blevet tændt for:

Mia Felicia og Carl Johan Sommer

Carl, Mia og Kristian...

Ja. Vi forstår det ikke. Forstår ikke at vi i morgen endnu en gang skal gå den tunge gang til graven! Kristian, du var så kærlig, klog, intelligent og empatisk på en ganske særlig måde. Du havde haft nogle meget svære år efter tabet af din elskede datter og hustru. Nu var du ved at være på fode igen, men så blev du indhentet af døden. Ganske ung er du meningsløst taget fra Helle, som nu slet ikke har nogen tilbage. Vi lover dig Kristian, at vi vil gøre alt hvad vi kan for at støtte, trøste og aflaste Helle på alle mulige måder. På samme måde beder vi også dig om at være hos hende i morgen, når hun tager den sidste afsked med dig. Ligeledes beder vi jer, kære elskede Mia og Carl, om at være hos jeres mor og hustru i morgen når hun skal gå den tungeste vej af alle. I ved, hvor højt hun elskede jer, og stadig elsker jer. I ved, at hun mangler jer hver evig eneste dag, og at især i morgen vil hun mangle den støtte kun I kunne give hende. Vær hos hende. Vi savner jer alle og elsker jer til evig tid. I kærlig erindring og dyb taknemmelighed. Asbjørn og Margueritte.

Fam.Schaumburg-Müller.
januar 29, 2012