Et lys er blevet tændt for:

Mia Felicia og Carl Johan Sommer

Kæreste Carl Johan

I dag kunne du være fyldt 41 år, og vi er forsamlet hos din mor i dagens "anledning". Vi har været på kirkegården, besøgt dit og lille Mia Felicias gravsted, vi har spist "højtbelagt" som du elskede det og drukket Cava til, og nu mindes vi dig sammen med både latter og tårer. Vi mindes dig ofte både til hverdag og fest. Du mangler altid og det er stadig underligt, at du er borte for evigt. Kunne du dog bare sende ét enkelt tegn til os om, at alt er ok hos dig og resten af familien? At der er "noget" bagefter, hinsides, og at vi alle ses igen. Hvor ville det være vidunderligt. Du erindres i kærlighed. Asbjørn og Marguritte.

Fam. Schaumburg-Müller
februar 23, 2013