Hei Asbjørn.
Første gang vi mødte hinanden var på tekniskskole i AArs i 1999.
Du var sød, sjov, charmerende og altid i godt humør, hvis en fest er tæt på at gå nedenom og hjem var du staks på mærkerne og festen kunne fortsætte hele natten, du havde svært ved at sige nej til dine venner, og kom altid og festede eller hjalp enten med det ene eller andet. Det bedste ved dig var at du var fuld af overraskelser og spontane ideér, det var skyndt som du nogen gange bare kunne finde på at dukke op og spørge om der er gang i festen, uden at der var fest men med dit humør blev der altid hurtig fest.
Børn havde en kæmpe plads i dit hjerte, hvor der var børn var du, og de elskede dig lige så højt som du elskede dem.
Selvfølgelig var vi ikke venner hele tiden, i alle venskaber er der jo uoverensstemmelser, og dem havde vi også, så mange at vi ikke snakkede sammen i næsten 2 år. Vi begyndte så at snakke sammen igen og der blev igen ballade. I september 2003 blev vi rigtige gode venner og det var dejligt, vi festede, snakkede og hyggede i mange timer sammen i den tid. Jeg betragtede dig som min bedste ven og det var skyndt at der var en person i mit liv som vidste alt om mig og altid var klar med en skulder, hvis det var nødvendigt.

Fredag D 20 August kom chokket så, en veninde havde sendt en sms til mig om at du var død, det kunne bare ikke være rigtigt, men snakkede med din bedste ven og fik at vide du var kørt i havnen i Thisted, mine ben forsvandt under mig midt på vejen og kunne bare ikke fatte det var sandt. Der er så mange spørgsmål der mangler svar på, hvodan kunne det gå så vidt for dig?, at det her var din eneste løsning, ved at du ikke har villet det her men har villet give folk en lærestreg og komme op ad vandet og sige "Så kan i lære det.". Synes jeg har lært noget af det her i det omfang at man skal huske at tænke på andre end sig selv, jeg har været for egoistisk og kun tænkt på at du skulle lytte på mine problemer og ikke den anden vej, og det fortryder jeg så inderligt.
Den 25 August blev du begravet i Aggersborg kirke, og hvis man ken bruge det udtryk om en begravelse så vil jeg sige den var meget, utrolig meget smuk, det var rigtig hårdt og græd hele tiden, det gør jeg stadig, et sted i mig har jeg accepteret du ikke er her mere og jeg ikke kan få dig tilbage, et andet sted i mig, kryber jeg sammen i et hul og vil slet ikke høre tale om at du ikke er her mere, her er så tomt og ensomt uden dig. To ting jeg altid vil love dig er at du vil altid have en stor del af mit hjerte, den anden er at jeg aldrig nogensinde vil glemme dig.

En stor tak til dine forældre for den smukke begravelse, vil også være dem evige taknemmelig for at de havde dig og jeg oplevede dit venskab på tæt hold.

Jeg savner dig rigtig meget Asbjørn og det vil jeg altid gøre, du var så stor en del af mit liv og ligepludselig var du væk.
Din veninde for altid Henriette Jensen (Hadsund)