TIL MINDE OM VORES ELSKEDE DATTER OG SØSTER AZRA

Vores kæreste Azra gik bort fra os meget tidligt.

Azra var aldrig syg barn. Hun var altid glad, smillende, dejlig, frisk, åbnet mod alle. Hun elskede alle mennesker i den her verden. Hun var virkelig en speciel lille pige. En levende engel. Hun elskede sin famillie, mor, far og speciel sin storbror Muki. Dagen før hun blev syg sagde hun til ham: “Muki jeg elsker dig så meget “.

De var ude i haven og hjelp far med at ryde op. Azra havde ikke et eneste tegn på hvad som helst sygdom. Hun faktisk glædede sig for gæster. Min storbror med sin kone og to børn kom første gang efter 12 år på besøg hos os i Danmark. Azra var så glad. Hun talte dagene indtil de kommer.

Det var Jul. Azra elskede Jul, julegaver og Julemand. Men….i sted for at det bliver glade heligdage,udviklede de sig til den storeste maridt i vores liv. Famillien kom den 25.12.2004 hos os og Azra var bare så glad og frisk. Men næste dag vågnede hun med feber. Vi kørte hos lægevagt men han fand ikke noget. Han sagde hun mangler lidt væske så hun skal drikke meget.

Men om aften fik Azra det være. Hun kastede op og kunne ikke spise eller drikke. Vi kørte til lægevagt i Esbjerg. Azra blev indlagt på børneafdeling. De tog blodprøve og vi fik at vide, hun har masse af væske i lunger. Jeg blev så bange. Vores læge sagde hun mangler væske og de siger hun har for meget væske. Vi var meget bange. Jeg troede ikke på nogen. Jeg vidste ikke hvad skulle jeg tro. Azra var bange og ville hjem,men hun fik ikke lov at komme hjem, aldrig mere.

I Esbjerg sagde de til os at de ville flytte Azra til Skejby sygehus, men hun skal første ind i raspirator.De sagde til os at vi skal kysse hende og sige at vi ses snart når hun vågner igen….De gjorde vi og vi kom ude af det værelse…vi måtte ikke blive der. Mænd fra Falck kom og vi ventede. Læger sagde vi skal vente 30 min, men vi ventede 3 timer. Vi vidste ikke hvad sker derind og ingen sagde noget til os. Så kom lægen og sagde Azra har haft hjærtestop over 15 min.

Vi var helt fortabt, det lignede en grim film. Nej, det sker ikke, det er ikke rigtigt, tænkte jeg.

Jeg ringede til min bror og fortalte alt. Jeg sagde han skal vente på min svoger,som bor i kbh, så skal de køre til Århus, Skejby. Vi har kørt fra Esbjerg kl.6 om morgenen og var i Skejby kl.8. Jeg bed til Gud bare at min lille pige er i livet. Vi vidste ikke hvad sker.
Ja, hun var i livet. Men da jeg kom ind på intesiv afdeling, jeg kunne ikke genkende hende. Hun var helt sort. Jeg fik shock og kom ud for at få lidt luft. Da jeg kom ind igen,kom hun sig selv. Hun fik farve i kinder og var den smukkeste væsen jeg har set i mit liv. Men, hun sov så stille og jeg troede hun havde det godt. Jeg var ikke klar over hvad sker. Lægerne har ikke fortalt intet.

2 timer efter kom lægen og fortalt at Azra har problemer med nyrer og de har påvirket hele system. Hjærte, lunger,lever, blod. Ja men hvad kommer til at sker spurgte jeg hele tiden, men de ville ikke fortalle.Jeg ville gerne giver mine nyrer for hende, men lægen sagde ikke nu. De sagde at de ved det ikke. Vi var hos Azra hele tid. Hun sov så stille. Jeg syngede til hende og fortalt hvor vi elsker hende alle sammen. Næste dag, da vi kom ind hos Azra, var mange læger der. Vi spurgte hvad er nu. De sagde hun skal flyttes til Kommunel sygehus til CT scaning. Hjernen. Hendes pupiler reagerede ikke på lys.
Jeg ved godt at lægerne vidste besked, men de ville ikke sige det.

Vi kom til Kommunal sygehus. De tog scaning og igen fortalte ingenting. Hun lå der, og jeg bed hende at hun skal vågne snart. Vi skal hjem. Men nej, hun svarede ikke.

Næste dag,den 28.12.gik jeg ind i Azra’s værelse, der var igen mange læger. Hvad nu. De sagde der kommer nogle læger for at snakke med os. Jeg og min mand var meget begymret, stresset,nervøs, græd,men vi håbede at de vil sige til os at Azra kommer sig selv snart.
Men nej, da vi kom ind i lægens kontor fortalte de til os at Azra overleve ikke. Hun døde på grund af 15 min hjærtestop i Esbjerg. Det er eneste vi fik at ved. De kunne ikke rede vores lille pige.

Vi var fortabt. Jeg løb ud af kontor og troede ikke mine egne ører. Nej, nej, nej….
Vi fik et værelse med Azra hvor vi skulle siger farvel. Vi var nødt at ringe til min bror og siger til ham at de skal alle kommer for at sige farvel til Azra.

Min søn var ud af sig selv. Han græd meget. De kom allesammen ind og kiggede på lille Azra, græd, kysset hende, sagde farvel. Det var mig som var med Azra inden ende.

Lægen sagde til mig jeg skal sige til ham når jeg er færdig, for han skal slukke raspiratoren. Jeg sagde til ham at jeg sige det ikke til ham. Jeg er jo mor, jeg kan ikke gøre det. Jeg tog Azra i mine armer og snakkede til hende. Jeg var ikke klar over at hun er ikke mere.
Lægen kom selv efter 2 timer og…det var det. Azra sov stille i mine armer. Jeg har kysset hende over det hele krop.

Jeg glemmer det aldrig.

Jeg var den første som hold hende i mine armer da hun var født og jeg var den sidst som hold hende i mine armer da hun døde.

Det er bare så svært.

I dag, venter jeg stadigvæk at hun komme tilbage. Jeg kan ikke live uden hende. Hun var og er min sjæleven. Hun var og hun er vores lille Prinsesse, med et så stor hjerte til alle.

Vi elsker dig for evigt min lille skat.

Oppe på himlen langt væk i det fjerne
sidder den smukkeste lille stjerne
den er sendt fra mit hjerte op til dig
og hvisker stille jeg elsker og savner dig