At miste et barn er det værste man kan opleve. Min eneste søn blev kun 20 år. Så glad var han, som nybagt far til ein dejlig datter, kun få måneder inden vi mistede ham. Han var så omsorgsfuld og alles ven, var stærk og smuk, og elskede sit arbejde. Men voksenlivet kan være barsk for et følsomt hjerte, og nogle gange kræver man for meget af sig selv. Han var den bedste søn en mor kan ønske sig. Jeg savner hans kærlige kys og kram, men jeg gemmer gode oplevelser og minder i hjertet, og dem er der mange af. Tak for alt du gav os min elskede søn. Jeg glæder mig til at se dig igen.
Kærlig hilsen
mor