Du, min elskede mand døde fra mig - kun 54 år gammel. Du var det bedste, som var sket i mit liv. Du var min elskede, min kammerat,min bedste ven, min bedre halvdel,mit et og alt.

Jeg vil atid elske dig og til stadighed bære dig i mit hjerte.

Du kæmpede bravt og klarede kampen i mange år mod kræften, en svulst i hjernen, men til sidst tabte også du den uligeværdige kamp mod kræften.

Du døde stille i vores hjem med din hånd i min tirsdag den 19.2.2002 kl. 23.40.

Jeg vil bære dig med mig i mit hjerte til evig tid. Du vil
altid være i mine tanker.

Min elskede. Tak, fordi du var.

Din for evigt Karen

Digtet til din dødsannonce lavede jeg selv, og det blev også læst op i vores kirke af præsten:

"Langsomt forsvandt du for mine øjne.
Jeg prøvede at kalde dig tilbage.
Men du gled længere og længere ind i en verden
jeg ikke var en del af.
Farvel min elskede
Jeg gemmer dig i mit hjerte."

Fødeby: Fredericia
Død i Spørring ved Århus
Mor: Karen Skovenborg Sørensen
Far: Hans Sørensen
Ægtefælle: Karen Abildtrup