TIL BRIAN VOR HØJT ELSKEDE SØN

Det er nu 9 år siden at vi mistede dig, på den mest grusomme måde, du forsvandt efter en aften i byen, du kom aldrig hjem, men blev fundet godt 5 uger senere i fjorden, hvordan kunne det ske? Dig som elskede livet du havde så meget du skulle nå og som du glædede dig til, en dejlig kæreste som heller ikke forstår noget af dette, det var med grædende hjerte at vi måtte sende rejsebilletten til Livgarden retur, det var noget af det du glædede dig mest til.
Vi har det så svært stadig væk, hvorfor skulle det ske, lige nettop for dig, dig som så gerne ville hjælpe andre i nød, og hvorfor kan vi ikke få nogle svar på hvad der skete, jeg er sikker på at der er nogen som ved hvad der skete den nat.

Du skal vide kære Brian at vi savner dig hver dag alle sammen. Din storesøster Karina og Lille søster Louisa tænker og snakker utrolig meget om dig, om hvorfor det skulle ske for dig, og hvad der er sket, samt at de elskede dig utrolig meget, det samme gør far og jeg. Jeg er oppe hos dig på kirkegården hver dag og tænder 2 lys, samtidig er der altid et lys som brænder i 50 timer.

Knus og kram, vi vil altid elske dig.

Der er forresten en mere som savner dig, det er jo din lille nevø (lille rotte) Emil han kikker på billedet der hænger på væggen smiler og siger hej Brian.

Mor, far, Karina, Louisa og lille Emil