Min egen...ELSKEDE, elskede Carsten.

Du måtte væk, du måtte bort herfra så ganske pludseligt. Vi fik ikke sagt farvel,  og du selv anede ikke du var syg. Åh min søn... Det er så svært, så ufatteligt svært. Dette skal være mit sted at besøge dig, når jeg savner dig, når sorgen overtager. Jeg vil elske og savne dig til evig tid. Mit hjerte græder, jeg græder, det er som om nogen har taget mit hjerte, og revet det ud, lille skat, det gør alt for ondt...

En dag skal vi mødes igen vi to. Jeg kan næsten ikke vente. Det der ikke måtte ske, skete. Det jeg har gruet for hele dit og Franks liv, skete. Det var som om jorden gik under, mit livs lys blev slukket, verden gik i sort. Mit liv gik i stå.

Jeg ved det skal gå videre, for Franks og for Jacobs skyld. Frank din lillebror, som savner dig så meget. Jacob som du slet ikke nåede at lære at kende. Ham ville du have holdt af. Han er det kærligste og dejligste menneske. I ville have passet på hinanden.

Min egen lille skat, jeg savner dig så ubeskriveligt meget. Dig der var så sød, kærlig og tilbageholdende. Jeg kan slet ikke forstå HVORFOR du skulle væk fra os. Det er så frygtelig uretfærdigt. Du fik kun 36 år på denne jord. Kun 36 år... det er ikke meget, der var joså meget du skulle nå.

Men Carsten, jeg vil sige TAK for at du blev min søn. Jeg har elsket dig så højt og gør det jo endnu. Det vil jeg gøre til den dag jeg lukker mine øjne, og vi skal ses igen.

En kvindelig overlæge skrev engang i en avis:

Jeg tror man dør, når ens åndelige udvikling her på jorden er slut for denne gang. Da finder døden en årsag.

Døden er en fødsel til det liv, vi egentlig skal leve. Jorden er en skole, og legemet er en frakke for sjælen. Når vi har lært det vi skal i skolen, tager vi frakken af og sjælen flyver hjem.
Med andre ord, når vi har lært det vi skal lære i dette liv, får vi lov til at dø.

Det tror jeg på, det VIL jeg tro på. Jeg vil tro, at du nu er sammen med morfar, mormor og olde. Din morfar som du aldrig har kendt. Han døde jo da jeg kun var 13 år. De tager hånd om dig. Din mormor som du var så glad for og omvendt. Du var hendes guldklump. Og alle de andre engle. Jeg er sikker på du er den dejligste af dem alle.

Ja, jeg savner dig sådan lille Carsten, det gør så forfærdeligt ondt. Jeg tænker på dig hvert sekund i døgnet. Også nu i 2010...Der er ikke plads til meget andet. Jeg elsker dig så meget og har altid gjort det. Du vil for evigt og altid være i mit hjerte, og mine tanker.
På gensyn min dejlige søn
♥♥♥ JEG ELSKER DIG så inderligt ♥♥♥

Herfra til evigheden og tilbage igen

Millioner af himmelkys
Mor

.•´♥*`•.¸.•´*♥`•.
♥¸.•´*`•♥•´*`•.¸♥
♥¸.•´*`•♥•´*`•.¸♥
....♥¸.•´*`•.¸♥
........•´*`•
..........♥

Så elsket du kom til denne verden
Så elsket jeg fulgte din færden
Så elsket du så tidligt måtte drage fra denne verden

Så forfærdeligt savnet du altid vil være
Så forfærdeligt savnet, at det er alt for svært at bære
Så forfærdeligt savnet, men for din skyld, jeg vil det lære

Så lev min søn, lev og vær fri, lige nu, der du er
Så lev min søn og tænk ikke på os her
Så lev min søn, og vid jeg elsker dig så højt…også der
Så lev min søn, du er for evigt og altid i mit og Franks hjerte
JEG ELSKER DIG