Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Kære mindet.dk-bruger

Vi har opdateret vores servere. Hvis du skulle opleve problemer, bedes du kontakte os på kontakt@mindet.dk.

Med venlig hilsen mindet.dk

Gæstebog for Carsten Vognsen

fra gæstebog

Af En mor til et selvmord, tirsdag 5. august 2008 - 23:31

Ja, mange spørgsmål til os efterladte, vi aldrig får svar på. De så ikke anden udvej, jeg fik ikke en gang et afskedsbrev. Vi må prøve at leve videre, men det er svært. Knus og tanker til jer tre

fra gæstebog

Af MARTINA, tirsdag 29. juli 2008 - 17:25

JEG GRÆD DA JEG LÆSTE DIT MINDE. ORD ER SVÆRE - MEN PAS NU GODTOG KÆRLIGT PÅ DIG OG DINE. SENDER JEG KÆRLIGE TANKER

fra gæstebog

Af pernille, onsdag 23. juli 2008 - 17:00

Kære efterladte jeg kan så godt forstå jeres smerte savn og fortvivlese.. min eks gjorde det samme den 7-6-08 Stort kram og et tændt lys fra kbh

fra gæstebog

Af lone nielsen, mandag 21. juli 2008 - 8:07

kære efterladte... mange varme og kærlige tanker går til jer.

fra gæstebog

Af sofie, søndag 13. juli 2008 - 1:01

Hvorfor vælger nogen at gøre dette. Det er uforståeligt.

fra gæstebog

Af Pernille, tirsdag 8. juli 2008 - 20:35

kære efterladte. Det gør mig urtrolig ondt -ikke mindst for jeres børn. Ville bare fortælle, at jeg selv har selvmord tæt på livet, da min lillebror for 4 måneder siden, valgte samme skæbne -kun 19. Havde heldigvis OG desværre ingen børn. Misunder dig, at du kan se en noget at Claus i jeres børn hver dag. Alle tanker til jer,kærligst pernille

fra gæstebog

Af Tina, mor til Patrick, onsdag 2. juli 2008 - 12:09

Kæreste familie... Hvor er det dog forfærdeligt! Jeg håber, at I har god støtte omkring jer ï denne meget svære tid! Mange tanker til dig og jeres børn! Tina, mor til Patrick

fra gæstebog

Af Henrik´s mor, mandag 30. juni 2008 - 22:26

Mange tanker går til jer.

fra gæstebog

Af Liv, norsk, søndag 29. juni 2008 - 23:27

mine varmeste tanker går til hele familien.

fra gæstebog

Af En bror til et selvmord, søndag 29. juni 2008 - 19:39

Kære Kathrine og familie, det gør mig så uendelig ondt på jeres vegne. Min lillebror på 31 år valgte sidste år også at forlade denne verden og det tab og den sorg man står tilbage med er ubegribelig. Ligemeget hvor meget man stamper i jorden, så kommer han ikke tilbage igen. "Kunne vi have gjort noget? - lyttede vi nok" Ulidelige spørgsmål trænger sig på og gør nætterne søvnløse. Livet går videre og sorgen bliver mindre med tiden, men de hyggelige stunder med brormand, de er slut for altid.