Kære mindet.dk-bruger
Vi har opdateret vores servere. Hvis du skulle opleve problemer, bedes du kontakte os på kontakt@mindet.dk.
Med venlig hilsen mindet.dk
Så blev det juleaften igen. Endnu et år er gået... I år har du moster Linda hos dig, som også holder jul i himmelby. Om mindre end 1 måned er det 9 år siden vi fik, og mistede, dig. Jeg ved ikke hvor tiden bliver af. Én ting ved jeg... Det er at jeg stadig mangler, og savner, dig. Uanset om tiden læger, og "du" ikke er et åbent sår længere, så vil du altid mangle her hos mig. Jeg savner dig hver eneste dag, og vil elske dig til evig tid. Jeg var oppe at tænde lys for dig her i formiddag. Dit gravsted var selvfølgelig fyldt med sne. Det var smukt... Jeg rystede sneen af nogle af dine ting, og tørrede sneen af din sten. 2 små røde lys blev tændt, og de vil brænde i 2 døgn. Nu vil jeg gøre mig klar til at holde jul hos Peders familie. I år er det uden Nicolai og Noah også. Hold fast, hvor er det svært at skulle undvære alle mine drenge i aften. Håber du får en fantastisk jul i himmelby. Elsker dig for evigt.... Kys fra mor
Jeg havde bare lige brug for, at sende dig en lille hilsen. Tiden går så hurtigt, og jeg får sjældent taget mig sammen, til at skrive til dig. Du fylder meget i mine tanker disse dage. Sådan er det jo i perioder! Det bliver nok aldrig anderledes... Alle tankerne kommer ikke herind idag. Jeg vil beholde dem for mig selv. -I hjertet, hvor du også bor... Elsker dig for evigt... Kys fra mor
Ja, det er næsten ikke til at tro. For 8 år siden brød min verden sammen. Fremtiden som den skulle have været, blev pludselig en helt, helt anden. Nu sidder jeg her 8 år senere, og er noget så taknemmelig for, at jeg fik lov at få dig. -Også selvom det endte som det gjorde, på trods af smerten, og også selvom jeg ikke fik mere tid med dig, end jeg gjorde! Jeg synes du har givet mig så meget, Christian. Først og fremmest muligheden for at elske grænseløst og ubetinget. Jeg ved vi 2 skal ses igen. Det kan simpelthen ikke være anderledes... Du skal få så mange knus og kys! Hold fast, hvor jeg dog savner dig, Christian! Elsker dig for evigt... Kys fra mor