Du havde været i byen med dine venner lørdag aften, og sov hos en ven. Søndag ved middagstid skrev du til mig at du havde rigtig mange tømmermænd, og jeg var nødt til at komme og hente dig, fordi du var så dårlig.
Der gik et par timer før jeg kunne være der, og jeg var faktisk lidt sur på dig, fordi du havde drukket så meget, det vidste du jo godt du ikke måtte p.g.a din diabetes.
Jeg kørte dig hjem og hjalp dig i seng, målte dit blodsukker, som godt nok var for højt, men ikke mere end det så tit havde været, du var jo ikke altid så god til at styre det. Jeg sagde at du skulle spise noget og så tage din insulin......
Vi jokede lidt med at du havde arvet de slemme tømmermænd fra familien, vi er flere der bliver så dårlige.
Jeg stod og kiggede lidt på dig, og overvejede om jeg ikke skulle køre dig på sygehuset i stedet for, men blev enig med mig selv om, at de jo nok ikke kunne gøre meget andet end også at skælde dig ud over at du tog så let på din sygdom, dette var en fatal beslutning, som kom til at koste dig dit liv......
Jeg havde en aftale med min kæreste om at skulle grille sammen med ham, og sove hos ham, det var helligdag om mandagen, og i skulle ikke i skole. Jeg tog afsted, og bad din bror om at holde øje med dig, jeg var bare så irriteret på dig, at jeg slet ikke havde mistanke om, at det måske slet ikke var tømmermænd du led af.
Mandag morgen kørte jeg hjem igen, i sov alle sammen endnu, troede jeg..... Jeg gik ind og kiggede til dig, du lå med ryggen ud mod mig, jeg gik ud igen. Kort efter følte jeg at noget var forkert, og jeg gik ind til dig igen, kaldte på dig, ingen svar, så kravlede jeg op i din seng og rørte dig på kinden, den følelse glemmer jeg aldrig, du var kold og voksagtig, og jeg blev grebet af panik. Jeg vendte dig om på ryggen, og skreg da jeg så dit ansigt, den ene halvdel var helt lilla, du havde ligget på siden og alt blodet havde samlet sig nederst, du havde fråde om munden, og så meget uhyggelig ud, slet ikke min flotte dejlige dreng mere, det billede forfølger mig stadigvæk. Jeg vidste jo du var død, din krop var stiv og kold, og jeg lød ind i stuen og råbte til Christoffer og Cathrine at du var død, de løb ind til dig, og jeg ænsede ikke at stoppe dem....
Jeg ringede til 112 og det jeg husker allermest fra den dag, er at den falckmand jeg talte med, ikke mente jeg kunne vide om du var død, han pressede mig til at gå ind til dig igen, og mærke efter puls, jeg vidste godt det var nyttesløst, kunne jo se du havde været død længe, men han blev ved, han sagde jeg skulle give dig hjertemassage og kunstigt åndedrag, jeg ville ikke, var nærmest bange for dig, men han blev ved med at presse, sagde jeg ikke var trænet til at sige om du var død, jeg slog dig lidt på brystet, men kunne ikke klare det mere, så gav tlf til Christoffer, og løb ud.
Jeg fik ringet til bedstemor fra mobilen, og løb ud på gaden og ventede.....
Falck kom, de havde genoplivningsudstyret med, og de løb ind til dig, et kort øjeblik håbede jeg på at de kunne udrette et mirakel, men de kom ud 2 minutter efter med bøjede hoveder, der væltede min verden for alvor, håbet blev slukket, og jeg vidste at du var væk for altid.
Kirken var helt fuld til din begravelse, det var dejligt at se så mange kom for at sige farvel, men det gjorde også så frygteligt ondt, det skulle ikke have endt sådan.
Måneder efter havde jeg et møde med din diabetes sygeplejeske, og først der fik jeg af vide, hvad obduktionsraporten havde vist. Du var død af syreforgiftning, du havde sandsynligvis ikke taget din insulin i flere dage, og symptomerne lignede tømmermænd.....
Jeg tilgiver aldrig mig selv at jeg ikke genkendte symptomerne, og ikke kørte dig på sygehuset. Heller ikke at jeg var sur på dig da du døde, nåede ikke at sige hvor højt jeg elskede dig, og hvor stolt jeg var over dig. Jeg tænker på dig hver dag skat, og kan ikke undskylde min dumhed nok, håber du tilgiver mig. Du har efterladt et kæmpe hul i mit hjerte, som aldrig vil hele. Knus fra din mor.

Vi elsker dig så højt skat.
Kys fra din far og mor, og alle dine søskende.

Fødeby: Kolding
Bopælsby: Kolding
Beskæftigelse: Gik på CEU
Mors navn: Gitte
Fars navn: Jan