Kære mindet.dk-bruger
Vi har opdateret vores servere. Hvis du skulle opleve problemer, bedes du kontakte os på kontakt@mindet.dk.
Med venlig hilsen mindet.dk
Hej Christian ! Tillykke med din fødselsdagen. Vi skal idag til Sebastian´s fødselsdag, han havde det jo igår, men inden vil jeg lige på kirkegården med blomster og lys. Vi fik ordnet graven i sidste uge, nu da sneen endelig er væk og den ser rigtig flot ud i hvid og lilla. Vi har passet Cecilie i nat, det er første gang hun har sovet hos os, og det er gået rigtig fint, ingen problemer. Vi har hende en gang hver uge og det nyder vi rigtig meget. Vi skal til at have nyt køkken og er lige begyndt.at tage det gamle ned, og så må jeg jo være lidt tålmodig, selv om det jo ikke er min største dyd. Kan du have en rigtig hyggelig dag og hygge dig med familie og venner. Pas godt på os alle herned. Mange kærlige knus fra Far & Mor
Hej Christian. En rigtig glædelig jul til dig. Det er blevet vintervejr - med sne og kulde. Kan du holde varmen ?? Det er så vores 6. jul uden dig, det er stadig svært. Man kan ikke rigtig glæde sig til juleaften, man er tung om hjertet, men når vi først når til aften, og vi sidder ved bordet går det bedre. Vi skal holde jul med din far´s familie og det bliver helt sikker rigtig hyggeligt. Vi har været over med julegave til Elias, for han skal ikke være der i aften. Ellers glæder vi os bare til nogle fridage, og vi skal ikke så meget i julen. Nu vil jeg på kirkegården med blomster og lys. Kan du hygge dig med familie og venner som er hos dig. Pas godt på dig selv og på os hernede. Mange kærlige knus, kys og kram fra Far og Mor
Så er der gået 5 år siden du døde. Savnet og længslen efter dig er der jo stadig, tror aldrig det forsvinder. Der er så mange situationer hvor du mangler og hvor jeg ville ønske du kunne være med. Mærkedagene i familien, jeg ville ønske du kunne opleve de små nye i familien, men sådan skulle det desværre ikke være. Vi var på kirkegården for et par timer siden, der var utroligt smukt og fredfyldt. Cecilie har været her nogle timer i eftermiddag, vi har hygget og leget. Hun er rigtig dejlig og vi nyder meget at være "Bedeste og Barne" for hende. I morgen skal vi til Marian´s fødselsdag, ligesom vi var det i dag for fem år siden og som endte med at blive en forfærdelig dag. Kan du ønske Claus tillykke med 30 års fødselsdagen. Kan du have rigtig godt og passe godt på os alle hernede. Altid elsket - Aldrig glemt. Mange knus og kys fra Far & Mor