Til min højt elskede og meget savnede søn Danni.

Kære Danni.

Vi mødets fredag den 10-5-02, kl. 12.30, oppe i byen, vi talte kort sammen, du havde frokost pause og skulle skynde dig tilbage til dit job. Senere samme dag kl. 16.30 ringede du til mig og spurgte om det var mig der havde ringet til dig, men det var det ikke, du var som altid glad.

Kære Danni det blev sidste gang, jeg hørte din stemme. Du skulle til fest fredag aften sammen med din pige, hos en arbejdskollega. Lørdag morgen kl. 05.12 ringer det på døren, udenfor står 2 betjente, de kommer indenfor, fortæller der er sket noget alvorligt med dig Danni, jeg når at tænke mange tanker, men mine tanker strejfer ikke døden, men så fortæller den ene betjent at du er død, NEJ NEJ NEJ råber jeg, det kan ikke være sandt, det må det ikke være, men jo det var sandt.

Danni blev kun 17 år.

Danni du og din arbejdskollega var gået ud, din kollega ville gå op på togskinnerne og tage sit eget liv, kammerat som du altid var, gik du med for at forhindre det, I lå og snakkede sammen på skinnerne, pludselig høre I toget, I rejser jer, men du Danni, når ikke langt nok væk, du bliver ramt i højre side af toget, og døde med det samme af indre blødninger.

Jeg din mor og din papfar ( som du altid har kaldt ham ) ringer rundt til familie og til din far og fortæller om den tragiske ulykke. Senere sammen dag tager vi på sygehuset for at se dig, betjentene havde sagt at du var pæn, og det var du som altid kære Danni, du lå så sødt som om du sov, men nej Danni du var død vi kaldte og kaldte på dig, men du reagerede ikke.

Kære Danni den dag blev mit hjerte knust og mange andres hjerter lige så.

Der gik et skår i mit hjerte og det bliver aldrig helet.

Dine 2 mindre søskende, har haft og har det stadig, svært ved tanken om du aldrig kommer tilbage. Din mindste søster tror stadig at du kommer tilbage en dag, hun besøger dit gravsted, med fritidshjemmet, og siger ofte næste gang jeg skal på kirkegården, skal jeg have en tryllekunstner med, så kan du Danni komme tilbage til alle os der savner dig uendeligt meget, og altid vil gøre det.

Jeg har endnu ikke, Danni, vænnet mig til tanken, om aldrig at skulle se dig igen. Du var min førstefødte, altid var du en glad dreng, og en rigtig god kammerat. Du var en vellidt dreng over alt hvor du befandt dig, det sås også tydeligt til din bisættelse den 16-05-02, kirken var fyldt til bristepunktet ca. 250 mennesker var mødt op.

Jeg håber inderligt at du Danni kan kigge ned til os, vi er mange som tit kigger op til dig, ligesom jeg inderligt håber at du har det godt der oppe, det har du meget fortjent, når du nu skulle tages fra os, alt alt for tidligt.

Kære Danni til slut vil jeg sige, du var elsket i livet, og savnet i døden. Som der står på din plade på gravstedet.

Mange knus, kram og kys

Din mor