Vores elskede søn blev brat revet bort ved en meningsløs ulykke efter blot 18 år her på Jorden!

!8 år som han brugte på en god måde. Ved at planlægge sit liv - der var 1000 ting han skulle nå inden sin død - og ved at være noget for andre mennesker på en god og uselvisk måde. Der var så uendelig meget han havde glædet sig til og som han aldrig får lov til. Verden er blevet fattigere uden ham! Vi havde forventet at Dion ville blive meget gammel… at hans liv ville blive en lang roman, fyldt med gode oplevelser og lykke, så han som ældre kunne se tilbage og tænke ”det var et herligt liv”! Men sådan blev det ikke… hans liv blev i stedet en novelle… en meget smuk én. En man tager frem igen og igen og simpelthen ikke kan lægge fra sig… fordi den har en dybde og noget på hjerte, som er så vigtigt for én.

Dion elskede at gå i gymnasiet og om et par måneder skulle han have haft huen på! Så skulle der tjenes penge og rejses i et års tid og derefter ville han læse videre på DTU. Alt var timet og tilrettelagt i hans liv!

”Lev dit liv, som var det dit eget”, var Dions livsfilosofi. Han formåede at brede sig over uendelig meget. Det var ikke kun matematik og fysik, der fyldte hans tanker, men også dybe tanker over livet gjorde han sig. Han kunne det ene øjeblik sidde tankefuld, som om han modtog en besked fra universet, for det næste øjeblik, at fyre en vits af, så vi lå flade af grin. Han indeholdt simpelthen det hele …sin unge alder til trods, var han et helt menneske. Han var meget opmærksom på sine omgivelser …på at mennesker han holdt af, havde det godt …ellers gik det ham på. Så meget empati ser man sjældent hos så ungt et menneske

Savnet er ufatteligt hårdt, men er taknemmelig for den tid jeg fik lov at have Dion hos mig og være hans mor. Han sagde engang med sit sædvanlige lune blik: ”Mor, tror du ikke jeg bliver den perfekte ægtemand? Jeg kan jo det hele”! Jeg svarede, at det var jeg ikke i tvivl om! Desværre finder vi jo aldrig ud af, om det ville have blevet sådan, men han var i hvert fald den perfekte søn, lillebror og storebror! At vi måtte give slip på ham på tidligt og så brat …det er bare for ondt….