Det er nu over 9 måneder siden, den forfærdelige ulykke skete. Den ulykke som på forfærdelig vis rev jer væk fra os alle.
Jeg tænker på jer hele tiden og har så svært ved at akceptere jeg ikke mere skal se jer.
Ditte, min dejlige livsglade datter. Du var så glad for livet. Din egen lille familie betød alt for dig, og man kunne mærke du havde fundet lykken.
Jeg ved dine søskende savner dig enormt. Du var det naturlige samlingspunkt, og de vidste hvor de kunne komme, hvis der var behov for et råd. Du var der altid for dem.
Du efterlader et kæmpe tomrum, som jeg slet ikke ved, hvad jeg skal gøre med. Jeg savner din glade latter og altid friske bemærkning. Jeg savner alle vores hyggelige shoppingture og alle de andre ting som vi gjorde sammen. Jeg savner DIG.

Lea, vores allesammens prinsesse. Det er så forfærdeligt trist at skulle undvære dig.
Der var så meget gang i dig hele tiden. Du var en glad pige som gav os en masse i de 5 år vi fik lov til at kende dig. Du kunne sno alle om din lillefinger og du gjorde det ofte. Her er blevet alt for stille uden dig.

Lille Emil, din lille charmetrold. Kun 11 måneder fik du lov at være her. Det føles meget uretfærdigt. Du var lige begyndt at kravle og var også begyndt at rejse dig ved bordet. Du var alle steder. 3 dage før den forfærdelige dag passede jeg dig. Vi havde en dejlig dag og det er ikke til at fatte du ikke er her mere.

Livet er blevet meget fattigere uden jer. Pas godt på hinanden. JEG ELSKER JER.