Kære far

Det er på tide, at jeg får sagt et ordentligt farvel til dig og indser, at jeg aldrig får dig at se igen, og at ingen kan erstatte dig.

Jeg har skrevet mange breve til dig i tidens løb, men du har aldrig fået ét af dem, ikke engang det jeg besluttede mig for at sende. Da var det for sent.

Selvom det er mange år siden du forlod mig første gang, sidder sorgen stadig dybt forankret i mig og kan ikke komme fri.

Jeg vil prøve, lidt ad gangen, at give slip i dig, mindet om dig, og håber at jeg på din næste fødselsdag, kan give dig et ordentligt farvel.

Det næste stykke tid vil jeg give mig selv lov til at være ked og føle sorg. Den sorg, som jeg aldrig har tilladt mig selv at føle, også selvom den har styret mit liv og bragt frygt. Frygt for at miste og bliver forladt.

Så længe jeg holder fast i sorgen og ikke giver den fri, giver jeg heller ikke mig selv fri, til at leve det liv, som du ville have ønsket for mig, og som jeg ønsker for mig selv.

Jeg kender dine grunde nu, og ved at det ikke var min skyld, du formåede ikke at tage dig af mig, og være den far for mig jeg aldrig har haft. Desværre..

Men jeg må give slip i det og indse, at der aldrig kommer én som kan fylde dit tomrum ud i mit hjerte. Det er kun mig selv nu.

Kære far, jeg er ked af, at du har manglet i mit liv, og ked af at jeg kom for sent til nogen sinde at lære dig at kende.
Jeg håber, at du har det godt hvor du er, og at jeg møder dig engang.

Kærlig hilsen
lillesøster