Langt oppe i det fjerne

Sidder den smukkeste lille stjerne

Den er sendt fra vores hjerter op til dig

Og hvisker stille

Vi elsker og savner dig

 17.01.09

Kære Emmelie

Denne mindeside er oprettet for at mindes dig  – du er elsket og savnet af mange. Du blev 3 år og 4 mdr. og trods dit korte liv, formåede du at sætte dybe spor her på jorden, hvor livet er blevet langt fattigere at leve uden dig ved vores side.

Søndag den 25. maj 2008 står for mig som den mørkeste dag i mit liv.. Og det gør den uden tvivl også, for alle de mennesker som elskede dig, vores lille prinsesse..

Kl. 15.37 blev jeg ringet op af din mor, og sagde glad:”Hej blomst”, og tænkte ved mig selv, at nu skulle vi nok søndagshygge og grille som vi så ofte har gjort sammen. Men nej! Din mor lød fuldstændig forkert i stemmen og sagde hurtigt: ”Du må komme, det er sket noget forfærdeligt, Emmelie er blevet kørt over og politiet er her – hun er nok død”. Fuldstændig ude af mig selv og rystende over hele kroppen satte jeg mig ud i min bil og kørte hjem til dig. Tusind tanker gik igennem mit hovede, og jeg tænkte, nej du har nok bare brækket en arm eller et ben, selvfølgelig er du ikke død, man kan da ikke dø, når man er 3 år... Men aller indest inde havde jeg en fornemmelse af, at du ikke var her mere..

Du var på besøg hos din mormor og morfar, som boede lige ved siden.. Mormor og dig gik udenfor og hyggede jer, mens morfar slog græs på sin havetraktor.. Du fandt en hoppebold, som mormor sagde, at morfar ville puste luft i, når han var færdig med at slå græs... Du ser morfar på den anden side af vejen, og løber over til ham med hoppebolden. Skæbnen ville det, at i det sekund – splitsekund - du træder ud på vejen, kommer der en bil med ca. 80 km i timen og rammer dig..

Da jeg nærmede mig din mormor og morfars hus i Bedsted, kunne jeg se ambulancefolkene stå i vejkanten og se en lille person ligge inde i ambulancen – der var blink på ambulancen og politiet var der også.

Jeg skyndte mig hjem til din mor og far (som boede i huset ved siden af din mormor og morfar).. Alt var kaos, vi græd, vi bad, vi håbede,  vi var i chock...

Efter en lang ventetid, hvor vi stadig håbede og bad til, at de kunne genoplive dig, ringede det på døren. En kold og usympatisk politibetjent kom ind og spurgte meget uproffesionelt, om hans andre kollegaer havde været her.. Nej svarede vi. Så kiggede han på kl. og sagde: ”Kl. er 16.04 og jeres datter Emmelie er afgået ved døden, jeg skal bede om hendes fulde navn og cpr. nr.”. Tiden herefter står nærmest stille..

NEJ NEJ NEJ – det kunne da ikke passe.. Jeg kunne se dine fine tegninger, som du kort tid forinden havde siddet og lavet ved dit bord i stuen.. Dine små, fine kaffekopper i træ, som du elskede at pusle med. Og nu var du her ikke mere! Det var og er stadig fuldstændig ubegribeligt, at tænke på vi aldrig mere skal se dig igen, høre din skønne latter eller give dig en krammer.. Og at vi ikke skal opleve dig og min Freja vokse op sammen.. I som har fulgt hinanden fra starten af jeres liv.. Det er næsten ikke til at bære. Jeg vil aldrig nogensinde glemme den dag, hvor jeg så dig for sidste gang - i Kapellet ved Køge Sygehus – og sammen med din mor og far og lillesøster puttede dig i din lille kiste i din smukke tornerose kjole med alle dine yndlingsting: Lakridser, sutter, din elskede Hafferlaffen, breve og tegninger. Du fik en sidste kysser af mig – mon du så det??

Du blev begravet fra Sct. Bendts kirke den 30. maj – en smuk dag, hvor mere end 300 mennesker sagde et sidste farvel.. Jeg fulgte dig på din første rejse her til livet og jeg fulgte dig på din sidste rejse fra livet .. Jeg bar din lille kiste sammen med din mor, far og onkel Jan. Mit hjerte gik i stykker, da vi sammen sænkede dig det sidste stykke ned i den mørke, kolde jord. Det var – og er fuldstændig uvirkeligt, ufatteligt og ikke mindst så forbandet uretfærdigt – at du skal ligge dernede og vi skal være her. Jeg forstår det stadig ikke. Tænk at skæbnen kan være så ubarmhjertelig.. Lille skat du var jo bare 3 år – vi skulle have oplevet så mange ting sammen.

Hvorfor, hvorfor dig?? Du elskede livet, og skulle på din livs oplevelsestur blot en uge efter til Disneyland i Paris med din mor, far og lille Melina. Du ville have elsket det.. Jeg håber, at der er et Disneyland hvor du er nu.. Og at der er andre prinsesser udover dig..

Som din far så rigtigt siger, så ved du jo ikke hvad du går glip af – men det gør vi! Og det er ubærligt at tænke på..

Du var en klog og kvik pige, som trods dit korte liv, nåede at fortælle din historie og skabe et netværk blandt dig. Først i din dagpleje hos Susanne, som du elskede.. Dernæst i børnehaven, hvor du udfoldede dine helt specielle kreative evner og bl.a. tegnede en giraf, som vi allesammen er dybt imponeret over.. Du var ferm til at lave perler - og havde en fantastisk finmotorik. Familien og alle dine små venner græder over dig. Freja især - som du er vokset op med, spørger ofte til dig og om du ikke lige kan komme ned og lege lidt med hende igen.. Bare du kunne, men det må I have tilgode, når I ses engang på den anden side..

Din mor og far gav dig det bedste, man kan give sine børn – kærlighed. Du skal vide, at de elskede dig højt begge to, og er knust over, at du så brat blev frarøvet livet og ud af deres varetægt og kærlighed. Du skal vide også lille Emse, at vi prøver at passe godt på din mor, far og lillesøster. De klarer det så flot og du kan tro, at din lillesøster er blevet en sjov og bestemt lille dameJ. Hun ligner dig så utrolig meget både af udseende og væremåde. Der er ikke nogen som dig og hende, der kan bunde en kop mælkJ. Hun får smilet frem i os alle. Hun ved hvad hun vil og hun er ligeså skøn og kærlig som dig.

Livet bliver aldrig nogensinde det samme uden dig, men når vi nu engang skal være her på jorden, så må vi prøve at få det bedste ud af det – trods alt.

Jeg er sikker på, at du sidder deroppe et sted og følger med i vores færden her på jorden. Jeg ved også, at vi ses igen. Så skal vi have en ”kysser og en krammer” igen. Kan næsten ikke venteJ. Send os varme tanker – specielt til din mor og far, de har brug for det.. Håber du har det godt deroppe, og at der er nogen der elsker dig ligeså meget som vi gør hernede..

Der er nu gået næsten 8 mdr. siden du forlod os. Og der går ikke en dag uden jeg tænker på dig og uden jeg savner dig. Det tomrum du har efterladt, kan aldrig erstattes. Jeg vil aldrig glemme dig. Tak for den kærlighed du gav mig i 3 år og 4 mdr. Minderne kan ingen tage fra os. Du vil for altid leve videre i vores hjerter. Vi ses Emse.

Kærligst din tante Dus