Kære Gitte

Du fik kun 17 år at leve i, så blev du brat revet væk i et biluheld.
Hvorfor skulle du herfra allerede.
Du var så livsglad og du spredte altid glæde omkring dig.
Du nød livet, gik i gymnasium, spillede håndbold, arbejdede og festede.
Du var det smukkeste menneske, alle du mødte på din vej holdt af dig og du havde så utroligt mange "rigtige" venner og veninder.

Du fik en smuk afsked på din sidste rejse herfra, der var mødt så mange, især unge mennesker op, at mange måtte stå uden for kirken og kroen.
Præsten holdt en smuk tale for dig, hun kendte dig jo også fra du sang i kirkekoret, og de sange vi sang var dem du selv holdt allermest af.
På kroen spillede din storesøster Tine og en af dine veninder hver en af dine ynglingsmelodier, så vi sammen kunne mindes dig.

Ord kan ikke beskrive hvor meget vi elsker dig og savner dig.
Vores hjerter græder af smerte og det er svært at bære at du ikke er her mere.
Men vi skal videre i livet, for dine søskendes skyld og for os selv, men mest af alt fordi vi ved at det er dit højeste ønske, men det er svært.

Om lidt er her stille
om lidt er det forbi
fik du set det du ville
fik du hørt din melodi
nu er du borte
men vi ses jo igen.