Kære mindet.dk-bruger
Vi har opdateret vores servere. Hvis du skulle opleve problemer, bedes du kontakte os på kontakt@mindet.dk.
Med venlig hilsen mindet.dk
Hej mor. Har lige haft besøg af Joan og Annette. De skulle hente bilen, som vi har haft lånt de sidste par dage. Det har virkelig været en hjælp for os. For mig. De tænker virkelig meget på dig, som vi alle gør. I dag fik jeg dem med op til et glas sodavand; tror de sagde nej sidst, fordi de troede det ville være en byrde for mig. Men det er det slet ikke. Tvært imod. De fik set billeder og vi fik snakket og det var rart. Jeg har det faktisk okay, alting taget i betragtning, og sidder ikke og græder og gemmer mig i mig selv, selvom jeg savner dig helt forfærdeligt. Jeg har bare brugt SÅ meget tid på at være ked af det og tænke det sidste år, siden du blev syg, at det slet ikke er til at holde ud mere. Tænker meget på dig, men er ikke trist ved det. Vi nåede alt det, vi overhovedet kunne nå sammen. Vi vidste jo, at denne dag ville kommer før eller senere. Men det gør det nok ikke ret meget nemmere, for savnet er nok lige stort. Har gang i en omgang ben (for 3. gang på lidt over en uge; lørdag lavede Søren dem, onsdag købte far dem til os, da vi var ude og spise og så i dag, mandag, skal vi have dem igen). Det var et spørgsmål om dem eller ribbensteg, hvilket var, hvad vi havde i fryseren, og det orkede jeg ikke i dag. Stopper igen, skal lige have lavet lidt tilbehør. Elsker dig Christina
Hej mor. Drømte om dig igen. Igen var du vågnet og jeg kunne slet ikke forstå det, men var glad. Du havde nemmere ved at trække vejret, end du har haft i flere år og det var skønt. Håber, at det er sådan, du har det nu? Vi kører en tur ud til din grav her i eftermiddag allesammen og derfra en tur ned for at se til havnefesten. Der sker jo ikke så meget om søndagen, men Hanne og Bent vil gerne ned og se, hvad vi har snakket så meget om. Håber, markedet stadig har åbent, når vi kommer, for det er nu så hyggeligt. Du kan nok huske mit herlige fund sidste år? Er stadig meget glad for det tæppe. Tænkte faktisk på at skrive en besked til dig, da jeg vågnede i morges. Havde ikke lige regnet med, at det ville ske, også i denne situation. Da bedstefar døde sidste år, tænkte jeg ofte på lige at svinge forbi hans hus, når jeg alligevel var inde i byen, som jeg så ofte har gjort, uden at tænke på, at han ikke var der mere. Det her er nok noget af det samme. Mit liv kommer aldrig til at være helt, når du ikke er her, men med tiden bliver det nok nemmere at komme gennem dagene. Elsker dig Christina
Hej mor. Er lige kommet hjem fra din begravelse. Det var hårdt, men ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Dit besøg i min drøm i nat hjalp mig virkelig meget. Der kom ca 56 mennesker i kirken. Arbejdskammerater, venner og familie. Også din morbror Erik W. kom. Alle var meget søde. Christina kom også med og det hjalp mig meget, at hun var der. Det gjorde mig mere rolig og knap så ked af det. Præsten holdt sådan en fin tale. Da han begyndte at tale, blev jeg også mindre ked af det, det trøstede. Lige nu har jeg gang i et par lasagner til familien (Hanne og Bent er her jo også og gav en meget flot bårebuket til dig). Der var bare SÅ mange mennesker, at jeg ikke kendte dem allesammen. Men de kendte mig, og jeg ved også hvorfor. Det er jo, fordi du altid snakkede så meget om mig, så de føler, at de kender mig rigtig godt :-) Stopper for nu. Tak for din støtte i dag. Kunne virkelig mærke, at du var hos mig. Elsker dig Christina
Hej mor. Er lige vågnet. I dag skal du begraves. Var ellers lige ved at tro, at vi skulle aflyse begravelsen. Drømte om dig i nat, at du var vågnet i din kiste og var blevet frisk igen, som du var for to uger siden. Vi snakkede og hyggede os sammen, dig, mig og Søren hjemme hos dig. Hvorfor lever du kun i mine drømme? Savner dig sådan, når jeg er vågen. Vi skal til at igang, for Hanne og Bent kommer om mindre end en time og der skal vi helst være klar og i tøjet. Vi har købt en flot dekoration til din grav. Et hjerte fyldt med roser, gerbera og nelliker i lyserøde nuancer samt inkaliljer i en lysere lyserød nuance for at få lidt afveksling. Er meget spændt på at se den. Jeg ved, at du ville have elsket det. Jeg tager vores nye kamera med og får nogle billeder af alle de flotte blomster. Vil hoppe i bad nu, ellers når jeg ikke, det jeg skal. Men havde lige lyst til at snakke lidt med dig. Elsker dig Christina
Hej mor. Som du kan se, er jeg ved at lave en mindeside for dig herinde. Jeg trænger sådan til at kunne fortælle dig alt, ligesom jeg plejer, men du er her jo ikke mere til at høre det. Derfor skriver jeg til dig herinde. Joan har været her i dag og lånt os hendes bil. Det var virkelig en lettelse for mig, for så kunne vi få handlet og kan komme nemt ud til far i morgen før begravelsen, sammen med Hanne og Bent, som også kommer med til din begravelse helt fra Glostrup. Jeg tror, det bliver en meget hård dag i morgen. Men den kan umuligt være værre end i mandags, hvor du blev taget væk fra mig. Jeg sad og holdt din hånd, til du stoppede med at trække vejret. "farvel lille mor"... var de sidste ord til dig. Savner dig enormt og det er meget hårdt ikke at have dig her hos mig. For venter hvert øjeblik, at mobilen vil bippe med en besked fra dig, som den plejede, men den er helt stille, bortset fra når folk lige vil høre, hvordan jeg har det. Søren sagde, da vi kom hjem fra at handle i dag, at jeg havde snakket i søvne i nat. Jeg havde ikke sagt meget, sagde han, bare "mor!". Jeg må indrømme, at jeg fik en klump i halsen, da han sagde det. Drømte også om dig i nat. Du var stadig indlagt og begyndte at få det bedre. Jeg var hos dig og passede dig, som jeg har gjort det den sidste uges tid, mens du var indlagt på sygehuset. Vi kunne snakke sammen og det hele... Ville ønske, at du var der til at holde om mig i morgen. Det bliver bare SÅ svært at sige farvel. Men ved jo godt, du ikke er der i kisten. Bare det tomme hylster. Du lovede jo, at du ville være min skytsengel og passe på mig nu. Så giv mig al den styrke, du kan undvære. Elsker dig Christina
Ingen mærkedage