Vi har mistet en af vores store ikoner.

Nogle husker hende fra utallige revyer, andre som pigen, der stadig venter på brev fra Klaus Jørgen, der var rejst til Amerika, og andre har set hende i både sjove og alvorsfulde film. Grethe Sønck stod på senenen indtil det sidste, og hendes 80-års-fødselsdag fejrede hun med en forestilling foran det publikum, som elskede hende.

Hun opvoksede i et arbejderhjem i København, og hun gik hun ud af skolen som 16-årig for at tjene penge. Hun arbejdede blandt andet som elevatorfører i Magasin Du Nord, før hun uden formel uddannelse begyndte sin karriere som sangerinde på restaurant Sommerlyst på Bakken i sommeren 1947. Dengang med navnet Grethe Ingeborg Hald-Nielsen, der ikke rigtig swingede som kunstnernavn og derfor blev ændret til Grethe Sønck med tak for lån til stedfaderen, hvis efternavn var Søncksen. Grethe Sønck var da 17 år og måtte lyve sig ældre, for man skulle være 18 år for at optræde med de vovede numre på Sommerlyst. Derefter blev hun kendt som jazz-sangerinde og sang blandt andet med Michel Legrands orkester i Paris, ligesom hun medvirkede i store, internationale musikshows rundt om i verden. Succesen fulgte, og Grethe Sønck blev hyret til næsten et års optræden på jazz-etablissementet Nalen i Stockholm. Her hørte Bent Fabricius-Bjerre om den unge sangerinde, og hun indspillede hos ham "Hvor hele livet er solskin", den første af hendes godt 60 plader.

I 1958 blev hun gift med revykongen Volmer Sørensen, og fire år efter var hun for første gang en del af Cirkusrevyen, hvor hun de følgende 10 sæsoner fyldte teltet med sit talent. Det var også her, hun og Volmer Sørensen vakte genklang med deres duet "Livets gang" om et pensionistpars trivielle hverdag.

Grethe Sønck boede til det sidste i det hus i Rågeleje, hvor hun og Volmer Sørensen flyttede til i 1960´erne. Her nød hun sin sparsomme fritid, når hun ikke var ude blandt sit elskede publikum.