Mindeside for mor og søn
Opdateret Onsdag d.09.11.05

Farmor:
Vagn:
Du bliver indlagt på Roskilde sygehus. Du har svært ved at få vejret. Lægerne kan se du har noget på begge lunger, men kan ikke finde ud af hvad det er. Tiden går og du går til div. undersøgelser. Du har nu været indlagt i ca 3 uger. Du bliver så syg, at du til sidst må ligge med ilt, da du får dig en lungebetændelse. Samtidig med den, får du dianosen cancer i begge lunger. Lægerne kan ikke give dig kemo før du er kommet dig over lungebetændelsen. Du skal være mere frisk.
Desværre kommer du dig ikke over lungebetændelsen, men dør af den tirsdag d. 19.07.5 klokken ca. 10.00 om morgen.
Det hele kommer som et chok for familien, selvom vi godt vidste hvad vej det ville gå. Men at du af en alder i 50`èrne skulle dø, og så stærk, er et chok for os.
Det gør ondt, at skulle miste en så dejlig onkel som dig, og så 2 år efter min farmor (din mor).
Du var et dejligt menneske onkel og du havde et dejligt humør der virkelig kunne smitte af på os andre. Sans for humor, havde du meget af og du var altid festens midtpunkt.
Farmor....Jeg vil ikke engang sige, at du skal passe på Vagn, for det ved jeg at du vil. Jeg håber at I begge har det godt, nu også hvor I er samlet igen.
Vi hernede på jorden vil savne jer rigtig meget. Det er og har været hårdt at miste jer begge 2, især fordi I har betydet så meget.
Vi savner og elsker jer rigtig meget.
Mindeside for mor og søn
Gudrun og Vagn Nielsen

Lørdag d.13.09.2003 ringer du til din søn (Vagn) fordi du har det dårligt. Han kører dig hurtigt til Roskilde Sygehus hvor du bliver indlagt med det samme. Dit hjerte slår alt for hurtigt og din puls er helt oppe på 220.
Min far tog ud og besøgte dig, ja næsten hele familien var hos dig den dag. Han fortalte mig, at du var kommet på kardiografisk afdeling, hvor du var tilkoblet en del ledninger, så de kunne holde "øje" med din hjerterytme inde på deres kontor. Du havde det ikke godt sagde han og du spurgte til os alle sammen. Du var den person, som ville have at alle andre skulle have det godt. Det betød meget for dig at vide det.

Dit ene barnebarn kommer og besøger dig. Han skal ud og rejse og du lover ham, at I skal ses igen ligeså snart han er kommet hjem. Rettere sagt, at du vil være i live, når han kommer tilbage. Jeg ved, at han har det dårligt over at rejse, men du siger til ham, at han skal tage afsted og nyde ferien.

Du begyndte at snakke om dit liv. At du havde oplevet alt det du ville, og at dit hjerte havde banket i mange år, så du vidste at tiden var inde til at det ville stoppe. Men som vi alle sammen forstod det, så var du ikke parat til det. Der var en 60 års fødselsdag, min 24 års fødselsdag og du var lige blevet oldemor for 3 gang. Men hvem er parat til at dø Farmor ??, det er ingen, og ingen er parat til at miste. Det var så hårdt at snakke om, at jeg var tæt på at gå udenfor døren, for jeg ville for alt i verden ikke miste dig og du skulle ikke se mig græde.
Jeg sætter mig ved siden af dig i sengen og holder dig i hånden...Du virker bange og ked af det og vi får osse snakket en hel del sammen. Bla fortæller du mig, at jeg burde starte på den uddannelse som jeg så gerne vil have og ligge det ubehagelige bag mig.

Jeg besøger dig igen dagen efter, nu sammen med min bror. Han er den eneste som ikke har besøgt dig endnu.
Vi snakker lidt om, at du nok snart vil komme hjem igen. Hele familien er samlet om dig, og vi snakker, hygger og griner sammen med dig.
Du var bare frisket helt op, og det var bare så dejligt at se. Vi kyssede og krammede dig, og fortalte dig at vi elskede dig.

Inden vi tog hjem igen, sætte jeg mig ved siden af dig og holdte dig i hånden og min far på den anden side. Dog sagde jeg til min bror, at han skulle komme over og snakke lidt med dig, for han var den eneste du ikke havde fået snakket ordentlig med. Han sagde til dig, at han ville besøge dig i morgen tidlig, da han skulle til scanning på samme hospital. Jeg sagde på gensyn til dig, for jeg skulle til Dianalund dagen efter og indlægges i 5 dage til flere undersøgelser.
Onsdag d. 17.09.2003 kommer min storebror og henter mig, han skal køre mig til Dianalund hvor jeg skal være nogle dage.
Efter 10 min bryder min storebror sammen i gråd og fortæller mig at dit hjerte gik i stå klokken 06.00 i morges, og at min far og hans bror er hos dig på hospitalet.
Jeg bryder selvfølgelig osse sammen og det første jeg tænker og føler på dette tidspunkt, er at jeg vil ind og sige farvel til dig. Jeg ringer til Dianalund og fortæller dem situationen og at jeg først dukker op senere.

Vi mødtes alle sammen på sygehuset klokken 10.00 får at sige et sidste farvel til dig.
Men inden vi går ind og siger farvel, går vi i et andet rum sammen med en sygeplejerske, som fortæller at der har været prøvet genoplivning i næsten 20 min, men at dit hjerte ikke ville slå igen. Du har fået fred nu, intet at tænkte på mere, og intet at være bange for.

Inden vi går ind til dig, spørger min far om jeg er klar. Dette er første gang jeg ser en død person. Han tager om mig og vi går alle sammen ind til dig.
Du ligger på enestue, med sterinlys omkring dig, en buket blomster er lagt på dig. Du var så smuk der i din seng. Man kunne se at du havde fået fred, og at du havde forladt din krop. Det var hårdt at se dig, og jeg græd, som jeg aldrig har grædt før. Det var så mærkeligt det hele. Hvorfor svarede du mig ikke når jeg talte til dig ??.
Hvorfor lå du bare der og gjorde ingenting ?.
jeg kunne ikke forstå det og det gjorde virkelig ondt at se dig ligge der.

Hvordan er det muligt at miste sådan en vidunderlig person som dig ?, og hvorfor lige nu.
Du satte andre mennesker højere end dig selv. Hvis vi havde det godt, havde du det også godt. Du betød så meget for os og hvis jeg mistede dig, havde jeg ingen bedsteforældre tilbage. Du var virkelig en vidunderlig person og det er stadig mærkeligt den dag i dag, at du er væk.

Vi elsker dig alle sammen farmor, og vi savner dig forfærdeligt. Du vil altid være i vores hjerter, vores tanker og vores sind.

Hver gang jeg høre sangen "Where is the love" med Black eyes peace tænker jeg på dig. Det var den sang jeg hørte i radioen, da min bror fortalte mig at du var død.

Farvel farmor
Ære være dit minde

Dit barnebarn Rikke