Vi har desværre endnu ikke fået lavet en tekst der med retfærdighed kan beskrive vores elskede søn Jimmis alt for korte tid her på jorden, men den følger snarest. Herunder er der en lille tekst som en anden af vores højtelskede børn har sendt til os og som siger utrolig meget om os allesammen. 

Lidt at tænke over i denne stadige svære tid.

 Vi har heldigvis stadig minderne.

Historien handler om en mor, der skældte på sin 5-årige datter, fordi hun frådsede med en rulle dyrt guldfarvet gavepapir.  Penge var der ikke så mange af, og hun blev endnu mere oprørt, da hun så, at datteren anvendte papiret til at dekorere en æske, som hun placerede under juletræet. 
Uanset hvad, den lille pige gav gaveæsken til sin mor næste morgen og sagde: Den er til dig mor. 
Moderen blev forlegen over hendes tidligere irritation over pigen, men hendes irritation blussede op igen, da hun åbnede gaveæsken og så at den var tom.  Hun sagde til datteren med vrede i stemmen: Ved du ikke, unge dame, at når du giver en gave, er det meningen at der skal være noget i pakken? 
Pigen svarede med tårer i øjnene og sagde: Men Mor, den er ikke tom. Jeg blæste kys og kram i den, indtil den var fuld. Moderen blev flov og faldt på knæ og slog armene om sin datter og bad hende om forladelse for hendes ubetænksomme irritation. 
Kort tid efter omkom datteren i en ulykke og det siges at moderen beholdt den gyldne æske på sit natbord resten af sit liv. Når hun allermest følte sig nede og mødte vanskeligheder, åbnede hun æsken og nød af de kys og den kærlighed, barnet havde lagt i æsken. 
Det er en værdifuld følelse, denne gave til os er en æske fyldt med uforbeholden kærlighed og kram fra vores børn, familie og venner. Det findes ingen mere værdifuld følelse end det. 

Venner, familie og børn er som engle, der løfter os op, når vores vinger har problemer med at huske, hvordan man gør, når man flyver.