Historien bag Joachim's tragiske død

Min lillebror er borte – borte for altid. Det er svært at forstå at han ikke er her mere. Man kan da ikke bare dø, når man er 22 år gammel……………
Jo det kan man desværre godt. Det gjorde min lillebror.
Joachim er udannet slagter, og er meget glad for dette job. Han var aldrig bleg for at sige ja til ekstra arbejde og hjalp også gerne til ved arrangementer i sportsklubben.
Joachim er en glad fyr med gang i. Der er altid en vittighed eller en sjov bemærkning klar. Han har en dejlig latter. Han er vellidt, har en stor vennekreds og en kæreste.
Joachim har også en stor familie, som alle savner ham. Vi har været meget igennem Joachim og jeg, men nu er jeg alene.

Joachim var lørdag den 20 november 1999 hos vores fætter for at hjælpe med udskæring af noget kød. Han var i godt humør, for han skulle hjem og fejre 1. års dag med hans kæreste. Så langt nåede han desværre ikke.

Joachim forulykker med sin bil i Nybølle på Fyn og bliver dræbt på stedet !

Politiet underretter min mor og hendes kæreste hjemme, og de tager med på hospitalet. Jeg bliver ringet op på mit arbejde, af vores moster, som fortæller mig, at Joachim er død... Jeg skal komme hen til hende med det samme, så vi kan følges af til Fyn....

Jeg husker ikke meget fra timerne lige efter opringningen. Min forsvars mekanisme satte ind og jeg prøvede at ordene ting og tænkte de mærkeligste tanker, mens jeg græd.
Turen til Fyn har aldrig været så lang.... vores moster, lille fætter, pap-bror og jeg fulgtes hjem. Togturen føltes uendelig og var forfærdelig.

Vi vidste ikke helt, hvad der var sket, hvornår og hvorfor. - Desværre får vi heller aldrig afklaring på mange af disse spørgsmål.

Det var hårdt og skulle se vores mor, for jeg vidste jo, hun var knust.
Vi sad oppe det meste af natten og snakkede og græd.

Næste morgen tog vi på hospitalet for at se Joachim. Min mor havde fortalt mig, at han så pæn ud, men jeg var ikke meget for at træde ind på stuen hvor han lå.

Jeg gjorde det dog, og der lå han, min lillebror, som om han sov. Han var pæn, og havde kun en lille skramme i panden. Jeg synes også han havde smil på læben, og han så fredfyldt ud.
Jeg så ham igen senere, hvor jeg sagde farvel til ham. Det var hårdt.

Hele vores familie, var også inde og sige farvel.

Vores mor og jeg havde mange mennesker om os hele tiden. Familie og venner støttede/støtter os.

Bisættelsen blev holdt i Faaborg kirke. Jeg husker ikke meget fra dagen. Dog husker jeg alle de flotte blomster og synet af flere 100 mennesker, der var mødt op. Det var overvældende og vi er så taknemmelige for alt hvad folk har gjort for os.

Vi fik alle sagt et sidste farvel !

Og kisten blev kørt bort.

- Væk var min lillebror for altid....

Det er ikke til at fatte....

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Brev til Joachim side 2

Joachim & vores fra side 3

Til minde for min far, Vagner Jørgensen side 4