"Alt hvad vi er, eller ønsker at blive skylder vi vores engel af en mor"

Hver dag vågner man på ny, vågner så og husker, at alt dette her ikke bare er en ond drøm - et dumt mareridt.

Tanken Om ikke at skulle se dig igen mor er forfrædelig.

Jeg kan ikke forlige mig med at du aldrig nåede at blive mormor til oktober, som du sådan glædede dig til.

Jeg har en sten trykkende for hjertet, et hul i maven og uendelige tårer følger mit ansigts korrektur.

Lad denne side være et minde om min mor, som er, var og altid vil være en del af mit hjerte...

(Jeg har siden dette er skrevet istet yderliger min far på 50 og mormor på 63, samt svigermor. Mindet vil i den kommende tid blive opdateret)