Kære Jørgen,

Du blev brat taget fra os. Et hjertestop er det første jeg og dine børn fik at vide. De endelige resultater af undersøgelsen har vi ikke fået endnu. I september fik vi så at vide at du døde af en blodprop. Det ene stund sat vi på en terras i byen og drak kaffe, spist frokost og hygget os. Og en time - halvanden time senere var du gået bort. Uden nogen i nærheden, helt alene. Jeg ville så gerne have hold dig i mine arme mens du døde, så kunne jeg også have sagt ordentlig farvel og give dig en sidste kys og vugge dig indtil de kom for at tage dig med, men nu har du lagt der i 2 døgn inden politiet ville åbne din lejlighed og fandt dig, allerede i opløsning fordi det var så varmt i dit værelse. Og vi måtte ikke se dig mere. Ikke sige ordentlig farvel til dig. Det eneste vi så var 10 dage senere, din kiste og vi måtte tro på det var dig der lå i kisten.

Det hele virker så urealistisk. Men da vi fik dine ejendele skulle vi tro på at det var dig der var gået bort. Vi hører jo heller ikke mere fra dig og din tlf er død osv. Så jeg og dine børn må jo acceptere at du ikke længere er iblandt os.

Jeg har mistet så meget da jeg mistet dig. Du var min store kærlighed. Desværre havde vi problemer som gav at vi skulle skilles ad en styk tid, men her til sidst fik vi styr på det og snakket bedre end nogensinde før. Var tættere på hinanden end nogensinde før. Du var sjov, kærlig, omsorgsfuld, romantisk, dejlig og spænende at være sammen med.

Da jeg mistet dig for altid, mistet jeg en del af mig selv. Du er elsket højer end højst, savnet mere end ord kan sige. Du er gemt og lever videre i mit hjerte.

Kys, kram og knus fra

Els

KÆRLIGHED ER 1 SJÆL I 2 KROPPE.