Den 24-07-1999 døde min elskede søn Morten Knobloch. Han blev blot 23 år. Men jeg ville aldrig i livet have undværet en eneste dag, som jeg fik sammen med ham. Han var en elsket søn, storebror samt lillebror. Hvorfor han ikke ville være her på jorden mere, får vi desværre aldrig at vide.Han blev udlært kleinsmed, med meget flotte papirer, tog til England og arbejdede på en restaurant, kom tilbage og arbejdede igen som kleinsmed derefter blev han selvstændig vognmand. Et hjerte af guld er holdt op med at slå,to flittige hænder er gået i stå.I de 4 år der er gået savner jeg dig hver eneste dag, og det er synd du ikke nåede at opleve, at blive onkel du ville have elsket Nikita, hun elsker ihvertfald dig, da hun altid tager dit billede og går rundt og kysser det hele tiden, hun siger det er min Morten. Hun er simpelthen så skøn. Og iøjeblikket er det ekstra svært for hende, da John hendes elskede bedstefar døde d.01-08-2003., for de to elskede virkelig hinanden.Jeg vel aldrig i livet glemme dig din MOR<3<3<3