Min søde, lattermilde og glade datter døde efter en hjerneblødning natten mellem den 1. og 2. december 2002. Allerede sidst på dagen den 1. december fik vi den frygtelige besked, at Nete aldrig ville vågne igen. Derfor er den 1. december for mig hendes dødsdag og den hårdeste dag på året.

På de efterfølgende sider fortæller jeg hvordan det hele skete. Der er billeder fra Netes liv og lidt om, hvordan jeg selv er kommet videre i mit liv – UDEN min datter. Enhver mor eller far frygter at komme i en sådan situation – men tanken om at miste et barn har dog strejfet mine tanker, mens børnene var små. Og hvis dette frygtelige skulle ske, kunne jeg ikke forestille mig, hvordan jeg skulle kunne leve videre. Da det alligevel skete, ønskede jeg ikke at leve længere, men jeg har to andre dejlige piger – og for dem måtte jeg leve!

Nogen siger, at man lærer at leve med sorgen og at den bliver mindre dag for dag. Det kunne ikke være mere forkert. Sorgen er der altid, hver eneste dag og den er ikke mindre, nej! Men det er korrekt, at man lærer at leve med den, for det er man jo nødt til.

Denne mindeside er lavet af mig, Netes mor. Jeg ved, at Mai og Nanna har haft en lige så stor sorg men at de har tacklet den anderledes. Derfor er mindet skrevet alene ud fra mine følelser og min oplevelse.

Født: Brabrand
Opvokset: Tilst og Sall (Hammel)
Boede: Skæring
Kæreste: Kristoffer Bech
Mor: Gitte Frikke (Stavtrup, Viby J)
Far: Hans Peder Frikke (Holme, Viby J)
Søskende: Mai (1975) og Nanna (1984)

Bror hos far: Kristoffer (1997)

Niece: Martine (1998) – Mais datter

Nevøer: Conrad (2016) & Julius (2018) – Nannas sønner