Lillemand hed du den første tid.

Første gang jeg så dig var få dage efter du kom til verden. Du lå og sov i din lift. Du var så lille, at jeg måtte bede din mor om, at tage dig op til mig. Søs synes selvfølgelig jeg var fjollet, men der måtte absolut ingenting ske dig. Jeg sad med dig i den sorte læderstol og jeg var utrolig stolt. Du havde mindre og lysere hår end din storesøster Minella. Helt perfekt var du. Ronni tog billeder af dig og mig med sin telefon. Det er de eneste jeg har af os to sammen.

Anden og sidste gang jeg så dig, var da jeg tog toget til Slagelse, og vi alle hyggede i centret. Jeg gik rundt med dig i barnevognen hele dagen. Og igen, var jeg den stolte moster. Din mor ville så gerne hen til fotografen midt i centret. Vi snakkede om at du nok stadig var lidt for lille, men vi kunne jo altid prøve, og det gjorde vi. Billederne blev fantastiske, og jeg har det sæt jeg fik på væggen i stuen. Da din mor skulle vælge billeder, holdte jeg dig i mine arme, for du var blevet sulten, så du fik flaske. Du blev ved med at spilde ud over dig selv, og jeg var bange for at jeg gjorde noget forkert. Du var så kær.

Din mor og jeg havde planlagt at jeg skulle komme ned til jer i påsken. Jeg glædede mig så utroligt meget til at se dig igen.

Mandag d. 19 marts ringer din mormor til mig. Du var ikke hos os længere. Lille Noah skat, du havde glemt at trække vejret. Vil aldrig glemme den korte tid vi havde med dig.
  
Du vil altid være min lillemand.
Moster elsker dig så højt lille Noah <3<3<3