Jeg savner dig far og har stadig svært ved at indse at jeg aldrig nogensinde skal se dig mere. Jeg begræder dybt i mit hjerte at du er væk. Du blev kun 60 år, hvilket er alt for tidligt i mine øjne, men der må åbenbart have været mere brug for dig hinsides, siden at du skulle tages fra os så tidligt i dit liv.

For en måned siden kom 2 politibetjente og fortalte at du var fundet død... Det var så uvirkeligt, så chokerende, så trist og gjorde så forpulet ondt langt ind i hjertet. Jeg stod og pakkede begge dine børnebørns kufferter, for de skulle afsted på koloni næste dag. Jeg måtte trøste dem, mig selv og samtidigt pakke, men min hjerne var vist stået helt fra, med det resultat at jeg fik pakket nogle meget mærkelige kufferter der manglede fx. håndklæder i den ene og andre vigtige ting i den anden. Næste dag er tøsernes kolonibus forsinket ret meget - det var tortur at holde den ventetid ud, for jeg ville bare hjem og græde mit hjerte ud og uden at mine børn skulle se hvor ked af det og ulykkelig jeg var. Fik efterfølgende ret meget kendskab til alt hvad jeg skulle foretage mig i forbindelse med begravelsen af min far; det hjalp lidt på sorgen at der var noget at tage sig af hele tiden.

Jeg er så dybt taknemmelig for den smukke begravelse det lykkedes at holde for dig far. Af alle dage blev den 27/7-11 en helt utrolig varm og smuk solskinsfyldt dag, som jeg havde ønsket og bedt for at du måtte få. Der dukkede rigtigt mange mennesker op til din begravelse og jeg fik kuldegysninger af at se det store begravelsesfølge der fulgte og kørte efter rustvognen over til den anden kirke, hvor din søster også ligger begravet. "Perleporten" der blev sunget helt uden brug af orgel, da vi står ovre ved dit gravsted og alle de fantastiske beretninger, sange og al den hyldest der kom i spil omkring hvad du havde stået for som menneske ved mindefesten bagefter, var mere end hvad jeg kunne have ønsket mig for at du måtte blive æret og komme i centrum på din dag.

Jeg glemmer dig aldrig - i mit hjerte er du gemt

Kathrine