Kæreste, elskede Rebecca,

Jeg elsker dig over alt, det ved du godt og har altid vidst. Du sagde en gang, mor kan du ikke bare elske mig lidt mindre? Det kunne jeg ikke den gang og heller ikke nu, jeg vil altid elske dig over alt.

Nu er der gået næsten 1 ½ år siden den sidste gang jeg så dig her i det jordiske liv. Og savnet er ikke blevet mindre, men større og dybere, fordi det er ved at gå op for mig, at dette virkelig har sket. Det er ikke til at forstå, dels at det er sket og dels at det findes en smerte så dyb, som at have mistet dig.

Som din mor håber jeg på at du har det godt, der hvor du er nu, i det åndelige liv. Det er en mors opgave, at sørge for, at hendes børn har det godt. Det siges, at den åndelige verden er et sted er fyldt med lys, smukkere og kærligere end noget vi, som er i det jordiske liv kan forestille os. Det håber jeg så meget, fordi du fortjener det smukkeste og kærligste som findes. Du er selv et kærligt menneske, tilgivende i en uendeligthed, generøs og stod altid ved dine venners side. Du sagde så mange gange; mor, mine venner ved, at jeg altid er der for dem.

Jeg håber, at jeg en gang kan mindes dig med glæde, jeg var så stolt over dig, at jeg kunne have fået en datter som dig, var nogen gange ufatteligt for mig. Du havde simpelthen det hele, intelligent, smuk, sjov, powerful, den smukkeste balletdanser, den bedste i skolen og en helt magisk udstråling og mest af alt, et kæmpestort, kærligt hjerte. Hvorfor kunne vi ikke få love til at have dig længere? Nu savner jeg dig, så meget, det er en kamp at skulle leve videre uden dig, men jeg må ikke tabe den, der er andre som jeg også elsker og som elsker mig, dem kan jeg ikke svigte. Dine venner savner dig også meget og det gør din skønne storebror også. Han har fået lavet en engel på ryggen, hvor der står; "vil altid være hos dig søster" og det vil han også, det ved du.

Dog kan jeg tænke på, at du havde et godt liv i de 16 år du var her. Du var altid glad og fuld af liv, det skal jeg huske på, at du var ikke ked af, at være til. Du nåede også at få maximalt ud af de år, som du var her. Du fyldte meget i manges liv. Måske er det rigtigt hvad Matte-Malene skrev, Gud havde brug for en som dig.

Kæreste Rebecca, jeg kunne skrive en kæmpebog om alle de gode ting ved dig og om hvor meget jeg elsker og savner dig.

De allerkæreste hilsener fra din mor