Til minde om Steven Barnholdt Lund

Til minde for Steven Barnholdt Lund

Den største stjerne på jorden og nu den smukkeste på himlen

____________________________________________________________________________________
Begravelsesdagen d. 11/03-06
- Sådan en mindeværdig afsked.

Præstens Tale:

Vi tager idag med stor sorg afsked med Steven Barnholdt Lund. Steven blev som i alle ved kun 20 år. Steven er både døbt og konfirmeret her i dette kirkerum og her tager vi nu en alt for tidlig afsked med ham. Den uforståelige ulykke tog ham ud af det liv han holdte af, og ud af samlivet med jer, hans familie og hans venner som han elskede. Steven var et kærligt og varmt menneske, glad, altid parat til at hjælpe og opmuntre hvor der var brug for det. "En god dreng" sagde i om ham i familien. En god kammerat og ven, hører jeg jer andre sige om Steven, hvis trofasthed og humor og beredvillighed, i fik lov til at leve i og leve af. Steven var et umådeligt afholdt og vellidt menneske, hvor han end færdedes. Også på hans arbejdsplads i Struer ,blandt kollegerne, som også respekterede hans store dygtighed som svejser, som medarbejder. Steven var meget glad for sit arbejde og fandt sig rigtig godt tilpas med det. Han var der, som i alt andet pligtopfyldende, punktlig og passelig. Han var til at regne med, også fagligt.

Steven var utrolig glad for sang og musik, han sang gerne og spillede med entusiasme på sin guitar og gjorde begge dele godt, gjorde det også gerne ud af huset, så at sige, til både jeres og andres fester. En af Stevens yndlingssange er vores udgangsmusik idag, når der bæres ud, sangen "Stand by me". At Steven ikke er her mere, det er ufatteligt og så smertefuldt for alle, hvis liv han berørte og prægede med sit nærvær og sin livsglæde.
Ind i det smertefulde siger vi så tak, en tak af hjertet til gud for Steven. Tak for alt hvad han gav og hvad han var og hvad han betød for en hver af jer. Der er dage hvor man har mest lyst til at råbe, ikke skrige, men råbe efter en mening. Råbet og håbet er vel forhåbentlig i familie og hvad får vi så af svar? Nok ikke et svar med ord, der kommer ikke pludselig en stemme fra oven, selvom det er det vi drømmer om, sådan hænger tingene sammen. Men der kommer et kærtegn og måske er et kærtegn sommetider et meget bedre svar end alle ordene.

Vi er på vej mod påskehøjtiden, og der hører vi Jesus sige en sætning som egentligt er meget stærk, han siger "Se vi går op til Jerusalem". Siger det til diciplene, "Se vi går op til Jerusalem" og det lyder som om han bare siger, nu skal vi på tur, det er det ikke. Den sætning betyder liv og død. Vi er med i tankerne, gennem vores liv og død når vi vandrer sammen med ham. Når Jesus siger "Se vi går op til jerusalem", så siger han, "Og der skal jeg lide og forhånes og spyttes på og generes på alle måder og dø, men så opstå".
Det er det der ligger i sætningen, det forløb nemlig hvor Guds kærlighed til os folder sig helt ud. Jesus død, men opstanden igennem påsken, ser vi omfanget af og dybden i den omsorg som han har for os. Det omfang er korsets gåde. Sådan som der står i en meget kendt påskesalme, som i alle kender "Hil dig frelser, forsoner, ja jeg tror på korsets gåde, gør det frelser af din nåde, stå mig bi når fjenden frister, ræk mig hånd når øjet brister, sig vi går til paradis". "Ræk mig hånd". Vi følger Jesus eller hvad måske vigtigere er, han følges med os, vi er ikke alene på vores vandring i denne verden som uværligt må ende med døden, og vi er ikke alene og uden håb, den dag hvor døden lukker sig om os. For nok er rejsen mod Jerusalem for Jesus, en rejse mod lidelse og død, og nok er vores rejse gennem tilværelsen mod død, men det er også en rejse mod opstandelsen, håbets opfyldelse, kærtegn.

Som hvedekornet må dø i jorden for at ny frugt kan spire frem, sådan er det også med os, vi må også dø. Vi lægger os til hvile på et løfte om at Gud er den der har magt til at åbne grave, og kalde frem til liv. Som i skabelsens morgen, så er den også på den dag der er Guds fremtids dag for os. "Jeg er opstandelsen og livet" sagde Jesus engang, engang hvor han stod, som vi er her nu, stod midt i menneskers sorg og savn ved en grav, ved en kiste, han pegede ikke på 17 forskellige muligheder og alternativer og han gav ikke en sludder for en sladder, men han understregede at vi, ved at holde os i nærheden af ham igennem alt, vil være på vej mod livet, på vej mod den morgen som ikke skal vide af aften. "Jeg er opstandelsen og livet, den som tror på mig skal leve om han end dør". Det er en god besked at få på en dag som idag, hvor vi står med dødens virkelighed og kendsgerning iblandt os. At have Jesus med, betyder at vi er her med håb, vi er her ikke med vores egne udfundne løsningsforsøg på livets og dødens gåde, for det kommer vi ingen vegne med, men vi må høre en besked, et løfte om livets ukrænkelighed, et løfte om at vores himmelske far, han vil vedkende sig os, han vil genkende os, og lade os være hjemme hos sig når vores kræfter og vores liv af en eller anden grund slipper op, og sommetider er det altså ikke alderdom. I dåben der blev vi børn af ham og han lukker ikke hjemmets dør for os, men giver os plads i faderhuset som der står i en salme, "Ræk mig hånd", det er vores bøn i hverdagens storme og så på den sidste dag, og ved en afsked. Og det er vores bøn på de dage som i dag hvor vi må sige farvel til en som var en umistelig del af alle dagene. "Ræk mig hånd", det er vores bøn til Gud og korsets gåde er så, at det gør han. Vi lægger Steven i Guds gode og stærke hænder. Amen

Stand By Me..

When the night has come
And the land is dark
And the moon is the only light we see
No, I won't be afraid
Oh, I won't be afraid
Just as long as you stand
Stand by me, so

Darling darling stand by me
Oh, stand by me
Oh stand, stand by me, stand by me
If the sky that we look upon
Should tumble and fall
Ot the mountain
Should crumble to the sea
I won't cry, I won't cry
No, I won't shed a tear
Just as long as you stand
Stand by me, and

Whenever you're in trouble
Won't you stand by me, oh stand by me

Mindeinformation

  • Født: 28/04/1985
  • Død: 03/03/2006
  • Fødeby: Holstebro
  • Mors navn: Birgith Lund
  • Fars navn: Sonne Barnholdt Lund

Til minde

Gæstebog

Skriv i gæstebog

Seneste lys

  • onsdag d.29/05Sidder og mangler en guitarist at j...

  • torsdag d.28/04Hej med dig ,jeg ville gerne have h...

  • fredag d.05/02Det er længe siden vi har snakket...

Tænd et lys Se alle lys

Næste mærkedag

    Del dette minde

    Fortæl andre om mindet for Steven Barnholdt Lund.


    Mindet.dk hoej.dk a/s cvr 29192715 Borupvang 3 2750 Ballerup Tlf. 9674 6200 Facebook Send mail