Kære mindet.dk-bruger
Vi har opdateret vores servere. Hvis du skulle opleve problemer, bedes du kontakte os på kontakt@mindet.dk.
Med venlig hilsen mindet.dk
Kære elskede Teddi.
Mange gange har jeg forsøgt at skrive til dig. Hver gang er jeg gået i stå – ligesom dit liv gjorde den 24. december 2002. Brutalt, meningsløst og uforskyldt blev du trafikdræbt af en fartgal ung knægt uden kørekort, da du var på vej over efter din elskede mormor.
Der er nu gået godt et år, jeg er nået så langt, at jeg kan skrive til dig.
Du kom til verden den 1. februar 1982. En flot vinterdag. Du var BARE så dejlig en dreng. Mange dejlige barndomstimer delte jeg med dig gennem årene – du spredte sol, glæde og livskraft omkring dig. Du blev knap 21 år. Du havde mange planer for livet. Fornuftige planer. Men inden du knap fik startet på dem, blev du brat revet bort fra denne jord.
Ingen troede det var sandt. Heller ikke jeg. MEN det var sandt. Vi (din far og jeg) kom ind på Randers Centralsygehus, alt gik i sort. Det var DIG, som lå der. Dit liv på denne jord var slut.
Denne Julenat tændtes der på himlen en stjerne. DIG – Den blinker ned til os hver aften og nat. Men hvor ville jeg ønske, den ikke var der.
Ingen Jul bliver mere som en Jul bør være. Du vil altid mangle blandt os. Et stort tomrum – som ingen kan fylde ud.
Du var en livsnyder, altid positiv, altid glad – som du altid sagde: Livet er for kort til at bruge energi på noget, der alligevel ikke kan ændres. Du fik uhyggelig ret: Dit liv blev alt -alt for kort. Dit livslys blev slukket.
Den 31. december blev du begravet fra Gassum Kirke.
Jeg har fået fortalt, at kirken var mere end fyldt og ude på kirkegården stod er et utal af mennesker, som også ønskede at sige et sidste farvel til dig. Ja, mere end 250 personer var mødt op på denne årets sidste dag.
DU KOM TIL VERDEN I SOL – DU SPREDTE SOL – DU TOG HERFRA I SOL.
Et ordsprog siger: Der er en mening med alting!!!!
Bare jeg dog en dag kan finde denne mening.
Jeg håber, du har det godt, hvor du er nu.
En dag skal vi heldigvis mødes igen. Indtil da, må jeg prøve at leve livet. Den gave du gav mig – se lyst på livet – vil jeg prøve at efterleve.
Dine kammerater sagde: Teddi`s motto var/er: Lev livet fuld ud – og nyde hvert sekund. Det gjorde du… og så er det jo det, jeg også skal prøve.
Du vil altid være i mine tanker og mit hjerte kære Teddi. Jeg savner dig så meget. Ind i mellem føles det, som mit hjerte skal sprænges.
VI SES!! Knus og kærlige hilsner fra din mor.