Kære Thomas

Den 10. oktober 2000 fik du konstateret leukæmi. En uge efter at din kære lillesøster Sara også var blevet indlagt med samme sygdom.

Det var en hård tid for dig. Du skulle igennem så mange hårde kure og indlæggelser på Sygehus.

Du er en dreng som jeg er meget stolt af. Du har lært mig så meget om tapperhed, udholdenhed og du gav så megen kærlighed til os alle trods det "helvede" du selv gennemgik. Du tænkte på dine små venner på afdelingen i Skejby, som var det samme igennem. Du støttede dem og hjalp dem igennem deres kriser med flotte tegninger og søde ord.

Kære lille ven. Jeg savner dig af hele mit hjerte.

Hver eneste dag er du i mine tanker. Jeg elsker dig helt til verdens ende og tilbage igen. Sara snakker meget om dig. Hvad du laver deroppe hos Gud.

Jeg kan mærke din nærhed Thomas. Jeg ved du er ved mig og det glæder mig meget.

Du var en meget kær dreng som elskede livet. Du spurgte tit: "Mor, kan jeg dø af min sygdom"? Jeg måtte svare ja, men at det håbede jeg ikke. "Det skal du vide mor, at det gør jeg ikke"! Der er desværre nogle ting her i livet vi ikke selv bestemmer.

Du var så sød til at støtte Sara, når hun havde det skidt også selv om du lå i sengen ved siden af og havde det ganske forfærdeligt. Du havde evnen til at give kærlighed til alle mennesker du var i nærheden af. Du var simpelthen lyset i vores liv. Jeg brænder mange lys her i hjemmet for dig.

Kære Thomas, det er svært at leve videre uden dig. Du kæmpede dig igennem din sygdom. Nu må vi også kæmpe os igennem livet. Det skylder vi dig. Den styrke du havde, den har vi også.

Hils vores venner fra Skejby.

JEG ELSKER OG SAVNER DIG SÅ MEGET.

KNUS OG TANKER
FRA DIN MOR.