Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Begravelse af Børge Skovenborg. Spørring Kirke
Salmer: 700-35-720-717, ved graven: 722
Tekster: udsyngning sl. 23; kirken: Johs. 14,1-6
Solo: Tænk at livet koster livet.

Sognepræst Lone Hindø stod for begravelsen.

I
Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt.
Godhed og troskab følger mig, og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.
De ord lød for ganske kort tid siden, da vi havde udsyngning
for Børge i hans og Karens hus her i Spørring, og godhed og
troskab er nøgleord for os her i dag, når vi
– forstemt og stille –
er samlede for at tage afsked med Børge Skovenborg, med Karens
ægtemand, med en søn, en far, en bror, en farfar. Jeres slægtning
og ven.

II
Børge blev født i Fredericia og blev udlært elektriker. Han aftjente sin værnepligt i søværnet
og fik arbejde som elektriker. Han blev gift og fik to sønner. Han ville lære mere og gik på real- og studen-
terkursus i Århus. Børges sygdom viste sig første gang i begyndelsen af 80´erne,
men kan gav bestemt ikke op. Han videreuddannede sig og læste til stærkstrømsingeniør og blev ansat
i Arbejdstilsynet.

III
Børge møder så sin Karen i 1987, og det blev et møde for livet – i bogstaveligste forstand. Karen og
Børge bliver gift og flytter her til Spørring, hvor de sammen har haft virkelig gode år. Karen fik en blød,
rar og varm ægtefælle, og de havde et stort fællesskab. De læste til merkonom sammen, gik til slægts-
forskning, var aktive i Kræftens Bekæmpelse.

Familien voksede. Børges børn og Karens børn stiftede selv hjem, og Børge havde den store lykke
at blive Farfar og oplevede at se næste generation.

Sygdommen brød frem igen og kunne denne gang ikke holdes nede. Børge døde stille,
hjemme som han havde ønsket, med Karen ved sin side.

IV
I disse dage komme mange erindringer, minder, billeder frem.

Billedet at Børge, der var en dygtig håndværker, som satte hus i stand.
Billedet af campingture til Frankrig, Polen og andre lande
Billedet af Børge varme sommerdage i haven.

Så – mange billeder er der, og hver især vil I finde de billeder, som er Jeres.
Tag billederne frem, betragt dem og husk dem.

Gør det i kærlig erindring og med tak for alt det, Børge har givet Jer.

Fortæl om ham til den nye slægt og hold på den
måde erindringen om Børge i live, ham, der på så mange måder var – og er – del af Jeres liv.

V
Vi skal huske, at Jesus har givet os løfte om, at kærligheden skal vinde over døden. Kærligheden
tager ikke dødens virkelighed bort, men evangeliet indeholder et løfte om, at
kærligheden er stærkere end døden.

Guds kærlighed iklædte sig menneskeskikkelse, da den kom til verden i Jesus Kristus. Gud selv
delte skæbne med os, da han døde på et kors.

Gud går bag os igennem livet og foran os i døden.

Gud går foran os, så vi aldrig skal være alene i mørket. Aldrig gå på ubetrådte stier. Sådan
omslutter Guds kærlighed os og følger os.

Og Jeres kærlighed til ham, som I har mistet, vil altid være i Jer.

Vi bærer vore døde med os – vi bærer deres liv og kærlighed med os – derfor er vi stærkere, end vi er i os selv.

VI
I dag bliver Børge begravet som den første på vores nye kirkegård. Mange slægter vil komme til. Børge
kommer til at hvile midt i den by, som han holdt så meget af. Når vores kirkesanger om lidt synger
solo for os, synger én af vore nye salmer af Jørn Gustava Brandt, vil vi lytte til, at i et levet liv, er
der stjernestunder.

Og vi vil tænke på de ord, som Karen har skrevet:

Langsomt forsvandt du for mine øjne
Jeg prøvede at kalde dig tilbage
Men du gled mere og mere ind i en verden,
Som jeg ikke var en del af.
Farvel min elskede.
Jeg gemmer dig i mit hjerte.

Vi tager i dag afsked med en tak. En tak for det gode liv og for vores del af det. Det er med tak at vi kan
lægge Børge tilbage i Guds hænder, som ved dåben 4. juledag, 1947, tog imod den lille Børge i
Trinitatis Kirke i Fredericia, for aldrig siden at slippe ham.

Guds fred være med Børge Skovenborg.
Hans fred være med os alle.
Amen.