Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Vi havde valgt at holde en lille mindehøjtidelighed på stuen på sygehuset.

Vi havde aftalt med sygehuspræsten at hun skulle holde en lille tale og velsigne Christian og navngive ham. Under mindehøjtideligheden sang vi også et par salmer.

Vi havde hele vores nærmeste familie og venner med til højtideligheden.

Efter mindehøjtideligheden, kørte vi allesammen ud til kirkegården hvor Christian skulle sænkes i jorden.

Christian blev begravet på et område på kirkegården, som kaldes børnegården. Her ligger børn i alderen 0-2 år.

Her følger præstens tale til Christian.

Præstens tale

Ved Christian Malte Langelund Hansens begravelse den 18. januar 2002

Da jeg kom ind til jer i onsdags, sad du Mette med lille Christian i armene og du Bo stod ved siden af, forenet i sorg, afmagt, fortvivlelse og hjælpeløshed. Og du Mette sagde, at fødselen gerne måtte have gjort 100 gange så ondt – bare Christian var i live.

Ja sådan er det. Når vi elsker, som en far og mor elsker sit barn, er vi parate til at ofre os selv. Den, som har erfaret en sådan dyb og grænseløs kærlighed har forstået en lille bid af Guds altomfattende kærlighed.
Så stærkt elsker Gud os, at han ofrede sig selv – sendte sin søn til jorden – for at være dér hvor vi er og dele vilkår med os – være hos os i det herligste og i det frygteligste. Men midt i det frygteligste er det næsten ikke til at tro.

Hvor er Gud? Er der nogen Gud? Hvad er meningen med det skete? Hvorfor? Hvorfor os? Da Guds søn stod midt i det frygteligste råbte han, som I: Min Gud, min Gud hvorfor? Hvorfor har du forladt mig.

Da han råbte det, var Gud ham nærmere end han fattede – og nærmere end han kunne tro. Ikke som en mirakelgud der tog det svære fra ham, men som den kærlige Gud, der delte og bar det hårde med ham, og i opstandelsen vendte død til liv. Således er Gud hos jer. Hans kærlighed er stærk som døden.

Gud steg ned – helt ned i dødsriget, for også at omfatte de døde med sin kærlighed.
Gud tager ikke de små børn fra os – han tager imod dem i sit rige.
Guds himmel er spændt ud over os alle – vi som lever og de som er døde.

Derfor er Christian og vi alle med ham i Guds kærlige hænder.

Gud ved vej for os – hvor vi ingen udvej ser. Guds muligheder udtømmes aldrig. Lad os derfor hente styrke og livsmod hos ham til at klare det, som er så svært.
I tillid til Guds omsorg befaler vi Christian og os alle med ham i Guds kærlige hænder.

Amen.