Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

D. 10/6 2001.
Det er søndag aften. Jeg er lige kommet hjem fra en weekend tur. Min søster, din moster, ringer for at fortælle at hun venter barn. Hvilken glædelig nyhed. Hun spørger til hvordan jeg har det. Ikke særlig godt. Kan ikke rigtig komme mig efter lidt fest. Jeg har hovedpine, kvalme og ondt i underlivet. Hendes reaktion er at: “Du er nok bare gravid”. Sikke noget pjat at sige. Det kan ikke passe. Ikke nu. Desuden har jeg lige søgt nyt job, så det passer ikke så godt lige nu.
Du er 3 + 6 uger. Jeg ved det bare ikke.

D. 16/6 2001.
Det er min fødselsdag. Familien er kommet på besøg. Din moster har en graviditetstest med til mig. Jeg vil lige vente lidt med at tage den. Vente til efter jeg ved mere om det nye job jeg har søgt.
Du er 4 + 5 uger. Jeg ved det stadig ikke.

D. 21/6 2001.
Det er morgen og jeg er lige blevet ringet op ang. det job jeg har søgt. De tilbyder mig et vikariat. Jeg skal give svar i morgen. Nu vil jeg tage den graviditetstest. DEN ER POSITIV. Hvad gør jeg nu? Jeg ryster over det hele. Og græder lidt. Af glæde. Jeg forsøger at få fat i din far. Men han tager ikke telefonen. Han er udenlands og sikkert optaget af at læsse varer af. Jeg forsøger flere gange og til sidst tager han telefonen. Jeg fortæller ham hvad der er sket. Han bliver glad, men har desværre ikke tid til at snakke lige nu. Vi afslutter samtalen. Jeg må gøre noget. Skifter tøj. Går rundt om mig selv og kan ikke rigtig finde ud af noget. Har stadig telefonen i hånden. Jeg kører ud til din kommende tante. Er der hele aftenen. Vi får talt en masse om hvad der er sket og hvad som skal ske. Da jeg kommer hjem har din far ringet 12 gange og lagt 2 beskeder på telefonsvareren. Jeg ringer ham op og vi får talt om dagens begivenheder. Han er glad.
Du er 5 + 3 uger. NU VED JEG DET.

D. 22/6 2001.
Jeg ringer til stedet hvor jeg har søgt job. Jeg er nød til at takke nej. Det er for usikkert med et vikariat. Nu får jeg jo et barn at forsørge. De er kede af mit afslag., da de gerne vil ansætte mig. Men tryghed er vigtigt for mig. Specielt nu. Senere ringer jeg til din moster, mormor og morfar for at fortælle dem de gode nyheder. De bliver glade.
Du er 5 + 4 uger.

D. 28/6 2001.
Kl. er ti og jeg er lige faldet i søvn efter at have været på nattevagt. Telefonen ringer. Det er fra den afd. hvor jeg har søgt job. De vil gerne tilbyde mig en fast stilling på 32 timer. Jeg må lige tænke mig om og lover at ringe tilbage ved middagstid. Jeg får ringet til en veninde og taler med hende om det. Ringer også til din far. Han siger jeg selv må bestemme. Jeg ringer til jobbet og siger ja tak samtidig med at jeg fortæller om mine omstændigheder. De siger at det ikke er nogen hindring for ansættelse. Samme nat siger jeg mit job op. Et nyt liv starter. Din far har allerede i maj måned aftalt nyt job i Danmark. Fremtiden tegner lys.
Du er 6 + 3 uger.

D. 2/7 2001.
Jeg skal til læge i dag for at få bekræftet min graviditetsprøve. Lægen siger der ingen tvivl er. Jeg kan ikke blive mere gravid end jeg er. Han opfordrer mig til moderkagebiopsi men jeg takker nej. Risikoen for abort er størrer end risikoen for at du fejler noget. Desuden har jeg altid ment at et handicap ikke behøves at være en hindring for et godt liv.
Lægen regner terminsdatoen ud. Jeg er ikke i tvivl om datoen. Ved præcist at du er “lavet” d. 14/5 2001. Terminen bliver sat til d. 11/2 2002. På din morfars fødselsdag. Jeg får taget en masse blodprøver. Jeg har tilmeldt mig ” Bedre sundhed for mor og barn”. Da jeg skal gå begynder jeg at græde. Sygeplejersken spørger om jeg er ked af det og ikke ønsker barnet. Dig. Tværdigmod. Du er meget ønsket. Efter 1½ års forsøg på at blive gravid er det endelig lykkedes. Det er bare så overvældende og skræmmemde. Kan jeg nu finde ud af det? Vil vi blive gode forældre? Vil du får en tryg opvækst?
Du er nu 7 uger. Fra den dag du blev “lavet” Ud fra de officielle beregninger er du 8 uger.

D. 29/7 2001.
Vi er på familieskovtur. For første gang er min mave ude i det fri. Blottet. Alle kan se den. Og jeg er stolt.
Du er 10 + 6 uger.

D. 14/ 8 2001.
Jeg er til den første jordemoderkonsultation. Hun måler min mave og blodtryk. Alt er som det skal være.
Du er 13 + 1 uger.

D. 16/8 2001.
Jeg har mærket liv for første gang. En anden gravid fortalte mig i går hvordan hun kunne mærke liv. Som en fod eller hånd der blidt aer på indersiden af maven. Det er præcist sådan jeg mærker det. Det kilder lidt. Sikke en opdagelse at gøre. Nu er du mere virkelig.
Du er 17 + 6 uger.

D. 19/8 2001.
Jeg har besøg af en tidligere kollega. Hun er også gravid. Sygemeldt for at passe på sit barn. Det er rart at være sammen med en i samme situation. Vi spiser præcis hvad vi har lyst til. Og så meget vi vil. Ikke alle har forståelse for mit indtag af mad. Men du må jo have brug for meget næring. Aldrig har jeg været så sulten som nu. Og aldrig har jeg spist så meget mad. Det er rart at kunne spise. At have appetit. Det har jeg ikke altid haft. Det kan kun være et sundhedstegn. Vi får også talt en hel del sammen. Vi har jo nogenlunde de samme tanker og følelser omkring det at være gravid. Jeg tegner på min mave for at vise hende hvor jeg mærkede dig for første gang.
Du er 18 + 2 uger.

D. 25/8 2001.
Anden jordemoderkonsultation. Alt er fortsat som det skal være. Min mave vokser godt. Ligger lidt over middel. Jeg høre dit hjerte slå for første gang. Det er meget overvældende. Jeg er meget berørt og græder lidt.
Du er 19 + 1 uger.

D. 12/9 2001.
Vores gamle hund skal til dyrlægen. Hun er syg. Har kræft og må aflives. Jeg er meget ked af det. Jeg havde håbet at I skulle få lidt tid sammen her på jorden. Hun ville have været en god ven og beskytter for dig.
Du er 21 + 4 uger.

D. 16/9 2001.
Jeg er til den første gruppekonsultation hos jordemoderen. Det er for par. Det er ikke så rart for jeg er kommet alene. Næste gang må din far tage med mig. Emnet er fødslen. Jeg er nu ikke bange eller nervøs for det. Glæder mig bare. Modsat en anden pige der er med. Bare hun ville tie stille og ikke piske en stemning op. Nå, men jeg må jo bare lukke ørerne for hvad hun siger.
Du er 22 + 1 uger.

D. 22/9 2001.
Anden lægekonsultation. Alt er fortsat som det skal være. Jeg spørger efter en scanning. Lægen undrer sig over at jordemoderen ikke har scannet mig. Alle de andre i gruppen er scannet så det letter da lægen sender en henvisning for mig. Det er lidt underligt at være den eneste der ikke er blevet scannet. Begrundelsen er at der ikke er flere penge til rådighed. Desuden er alt som det skal være. En helt normal graviditet.
Du er 23 uger.

D. 26/ 10 2001.
Jeg skal til personalefest. Medbringer sodavand. Det er jo ikke godt for dig at jeg drikker alkohol. Jeg kan desværre ikke holde helt op med at ryge. Prøver et mindske det så meget som muligt. Ikke alle på mit arbejde ved at jeg er gravid. Det får de så at se i aften. For det kan ikke skjules mere. Og jeg gør heller ikke noget for det. Jeg har taget mindst ti kilo på.
Du er 23 + 4 uger.

Dagbog om Emma´s tilblivelse.

D. 3/11 2001.
Din far og jeg er taget til din oldefars fødselsdag. Det er første gang efter jeg er blevet gravid at vi skal være sammen. Hele familien er der og alle ønsker tillykke.
Du er 24 + 5 uger.

D. 6/11 2001.
Jeg har fået svar på anmodningen om scanning. De mener ikke det er nødvendigt da alt jo er som det skal være. Skulle der blive behov kan jeg blive henvist igen. Øv.
Du er 25 + 1 uger.

D. 11/11 2001.
Jeg er til konkurrence med vores anden hund, Baloo. Jeg er mere nervøs end jeg troede jeg ville være. Jeg får lov at gå der hvor man normalt skal løbe. Dommeren mener jeg skal passe på dig. Tak for det. Jeg har gjort en hel del ved træningen i den sidste tid så Baloo ikke er så voldsom når du kommer til verden. Jeg tror nu nok han skal lære det. Han er ikke så gammel endnu.
Du er 25 + 6 uger.

D. 13/11 2001.
Anden gruppekonsultation. Din far er med. Vi skal se fødegangen. Jordemoderen spørger om der er nogen der har været med til en fdsel før. Det har din far. For ti år siden da din halvsøster kom til verden.
Sammen hører vi hjertelyd. Din far hører det før mig.
Du er 26 + 1 uger.

D. 22/11 2001.
Det er min sidste arbejdsdag inden barselsorloven starter. Jeg bager en kage. Får en halskæde og et armbånd til dig af en af de unge. Jeg har lidt travlt. Skal nå at være færdig med de gibsbogstaver der skal hænges op over din seng. Vi ved ikke hvem du er så der er lavet bogstaver nok til at danne de navne din far og jeg har udvalgt os. Endnu er vi ikke helt enige om hvad du skal hedde.
Du er 27 + 4 uger.

D. 2/12 2001.
Vi er hos din moster for at fejre hendes fødselsdag. Begge er vi med tiden bare blevet størrer og størrer. Mormor tager billeder af maverne mod hinanden. Det har hun gjort hver gang vi har været sammen. Jeg tror din mormor vil lave fotoalbum af jer små børnebørn. De første.
Du er 28 + 6 uger.

D.7/12 2001.
I dag skal jeg til København. Til en tidligere kollega. Hun vil hjælpe mig med at købe barnevogn. Det er en jungle at finde rundt i. Den skal jo vær iorden og sikker. Jeg har været på nettet for at se udvalget og på biblioteket for at finde test af barnevogne. Mit valg er faldet på en der kun kan købes i byen. Da jeg ser den er jeg ikke et sekund i tvivl om at det skal være den. den er flot. Sælgeren vil sende den midt i januar når jeg har betalt den.
I aften skal jeg til julefrokost med arbejdet. Restauratøren på spisestedet ser min store mave og klapper den.
Du er 29 + 4 uger.

D. 11/12 2001.
Tredie gruppekonsultation. Det handler om amning. Det er begyndt at klø lidt på maven. Jordemoderen anbefaler at jeg får taget nogle blodprøver for at se om der er påvirkning af leveren.
Du er 30 + 1 uger.

D. 14/12 2001.
Vi har fået besøg af din fætter Kasper. Han skal for første gang være her hele weekenden.Så vi skal lige se hvordan det går med Baloo. Det går meget godt.
Senere skal jeg til frisør. Hun anbefaler mig at lave rottehaler når jeg skal føde. Det er meget praktisk når man har langt hår. Så det vil jeg huske på.
Du er 30 + 4 uger.

D. 15/12 2001.
Kasper er kommet. Han skal ud i barnevognen for at sove til middag. Det er Baloo der fortæller at han er vågnet. Jeg er færdig med at sy en puslepude til dig. den kan jo passende tages brug nu Kasper er her. Din far har lavet verdens bedste frikadeller til aftensmad. Bagefter leger vi. Din far og Kasper fjoller meget rundt og laver lyde. Din far er bare så glad for børn. Bagefter skal Kasper have en flaske vælling. Vi putter i sengen. det er rart. Jeg glæder mig til at du og jeg får masser af sådanne stunder sammen. Da jeg lægger Kasper til ro ligger Baloo sig ved siden af sengen. Han passer på. Han skal nok blive en god ven for dig.
Du er 30 + 5 uger.

D. 17/12 2001.
I dag starter min barselsorlov.
Du er 31 uger.

D. 18/12 2001.
Jeg har fået taget blodprøver fordi maven klør. Heldigvis er der ikke noget i vejen. Alle prøverne er fine.
Du er 31 + 1 uger.

D. 20/12 2001.
Jeg har en aftale med en veninde. Hun er sælger i børnetøj og jeg har fået mulighed for at købe tøj til dig. Jeg kommer hjem med en hel sæk fuld. Nu skal det bare vaskes og lægges pænt sammen. Din far har malet en fin kommode hvor det skal lægges i. Nu er vi ved at være klar til at modtage dig. Tøj har vi i hvertfald nok af.
Du er 31 + 4 uger.

D. 24/12 2001
Det er juleaften. Din halvsøster er kommet. Vi går til julegudstjeneste for børn. Bagefter går vi på kirkegården for at lægge en krans på din farfars grav. Vi skal holde juleaften med din fars familie. Der bliver videofilmet. Sikke du fylder i billedet. Maven er ved at være stor.
Du er 32 uger.

D. 25/12 2001.
1.ste juledag. Vi kører hjem til mormor og morfar. Din moster har købt et lækkert sæt tøj til dig. Fra dig er der en bamse til deres baby. Jeg får din morfar til at købe et lammeskind til dig. Det skal holde dig varm. Det kan også ligge i den gyngestol jeg skal have lavet færdig. Der skal jeg sidde når du skal vugges til ro. Jeg køber også et skind til din moster. Det skal hun have i barselsgave.
Du er 32 + 1 uger.

D. 31/12 2001.
Det er nytårsaften. Per og Susan er på besøg. Susan er meget glad for børn. Per er mere tilbageholden. Alligevel vil han gerne røre min mave. Det er overraskende for mig. Han må gerne.
Du er 33 uger.

D. 5/1 2002.
Din far er taget på en eksport tur. Det er ved at være sidste chance inden du bliver født. Om eftermiddagen er jeg i svømmehallen. Det er godt. Man er ikke så besværet i vand. Jeg vil også tage ud at danse. Også en af de sidste gange. Jeg er efterhånden blevt for stor og bliver let forpustet. Jeg har nu taget 18 kilo på.
Du er 33 + 5 uger.

D. 8/1 2002.
Jeg skal til gruppekonsultation i aften. For sidst gang. Det handler om barselsperioden. Det glæder jeg mig til. Undersøgelsen hos jordemoderen går godt. Alt er fortsat som det skal være. Du har vendt dig om og står fast. Du er klar til at blive født. Jeg mangler endnu at få købt et par ting.
Du er 34 + 2 uger.

D. 17/1 2002.
Jeg er til lægeundersøgelse. Han måler blodtryk og vi hører hjertelyd. Jeg spørger hvad det svarer til i puls. Ca 120. Jeg undrer mig over at det ikke er højere. Jeg troede det skulle være 140 – 160. Hos sygeplejersken får jeg taget blodprøver.
I aften skal jeg ud at passe Kasper. Jeg vil tage de tæpper med som jeg er ved at sy til dig og hendes baby.
Du er 35 + 3 uger.

D. 18/1 2002.
Jeg skal til København med den gyngestol vi skal sætte i stand. Den skal have nyt sæde. Ved samme lejlighed vil jeg besøge en veninde.
Jeg føler mig træt og er mærkelig til mode. Kører snart fra hende igen. Vælger alligevel at gøre endnu et besøg i byen. Det er dog kun kort tid. Jeg har en indre, uforklarlig, uro. Jeg glæder mig til at komme hjem og slappe af. Jeg venter på at du giver et livstegn fra dig. Jeg er usikker på om du gør det.
Du er 35 + 4 uger.

D. 19/1 2002.
Jeg ligger i min seng hele dagen. Har det mærkeligt. Ubeskriveligt. Jeg taler med din moster. Hun siger jeg skal drikke koldt vand og puffe til maven for at vække dig. Det gør jeg så. Din far undrer sig over at jeg ligger i min seng. Tror jeg er sur. Jeg fortæller ham at jeg ikke har mærket dig endnu og bare venter. Ved 22 tiden giver du et lille spark fra dig. Det giver mig lidt ro.
Du er 35 + 5 uger.