Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Mens Antoni stadig lå trykt og godt i min mave, sang jeg hver dag Solen er så rød mor, for ham… Gabriella synger den stadig for ham, ligesom hun sender ham fingerkys når vi er på kirkegården… Alt dette vil også blive en del af Antoni´s lillesøster Cathleen og hans lillbror, Nathaniel´s liv når de en dag bliver store nok til at forstå…
Derfor skal hans vuggevise også med her…

Her ved siden af ses et fotografi af hvor Antoni hviler side om side med hans farmor…

Solen er så rød, mor,
og skoven bli´r så sort.
Nu er solen død, mor,
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor,
vi låser vores gang.
Kom sæt dig ved min pude, mor,
og syng en lille sang!

Himlen er så stor, mor,
med klare stjerner på.
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå?
Tror du der er drenge, mor,
der kigger ned til mig?
Og tror du, de har senge, mor,
og sover li´som jeg?

Hvorfor bli´r det nat, mor,
og kold og bitter vind?
Hør den lille kat, mor,
den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
Å, hør, nu synger stjernerne,
de synger mig til ro!

I dag er jeg ikke længere i tvivl, selvfølgelig er der drenge