Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endu var foster, havde du mig for øje; Alle dagene stod skrevet i din bog, de var ormet, før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.

KÆRE FORÆLDRE!
Det er en særlig glæde at vente et barn og at blive forældre – og det uanset hvilken gang det sker. Glæden er, at et nyt liv er blevet til, at der er sket et under – og at man som forældre kan sige: Vi venter en lille ny fordi gud har lånt os lidt af sin skabermagt og givet os lov til at kigge lidt ind i livets mysterium. Man går i spænding og venter – også kommer det store øjeblik, hvor glæden skal deles med familie og venner. Og for dem er det den store nyhed: Et barn er på vej. Den glæde, at man skal være forældre er så typisk en af de glæder, der fordobles hver gang man får lov til at dele den med andre. Ja, det er en af de allerstørste glæder her på jorden.

Er glæden stor, når en lille ny melder sin ankomst, når et lille nyt menneskebarn er på vej,- Så er det også en sorg, når livet brydes af – når døden kommer alt for tidligt.

Og det er der, hvor I er, kære forældre. For kort tid siden stod i midt i glæden og spændingen – med alle forventningerne, som hører til. Nu står I med sorgen og døden mellem jer. I fik en lille dreng, Antoni Bøttcher Larsen, som ikke fik lov at leve – Livet blev brudt af, før han blev født. Ligesom vi ikke kan forklare livets opståen, fordi det er et mysterium – sådan kan vi heller ikke forklare det, der er sket og det I oplever, fordi det er et mysterium. Men det, I må vide – og sige til hinanden, ja, leve på og finde trøst i, det er, at gud er nær. Den kærlighed, som I har fået lov til at stifte bekendtskab med, som mand og kvinde og som far og mor, den kommer i sidste instans fra gud. Al sand og ægte kærlighed kommer nemlig fra gud. Derfor må I også regne med ham i dag og i de dager der kommer. Vi kan ikke give jer et bedre råd, og vi kan ikke vise jer en bedre vej end den at søge jeres trøst og finde jeres kræfter hos gud – i hans kærlighed. For ligesom gud er nær med skaberkræft, når et menneske bliver undfanget i løndom, sådan er han også nær, når livet brydes af. Derfor kan Lina Sandell også synge sådan som vi også sang det: (DDS44)
Ingen nød og ingen lykke
af hans favn os bort skal rykke
han os føder og os klæder
midt i sorgen han os glæder

Sådan er gud – altid den samme, som vi kan regne med og stole på – i glæde og i sorg. Tit gør vi erfaringer af guds omsorg og kærlighed, når alt er lyst og idet glæde og ingen tænker på sorg og modgang, men kære forældre, gud er der også med sin kærlighed og omsorg i sorg, når livet gør ondt, når vi møder modgang og rammes af død. Derfor kan vi ikke give jer et bedre råd og vise jer en bedre vej end at søge trøst og hjælp hos gud, som gennem David siger:” Da jeg endu var foster, havde du øje for mig – alle dagene stod skervet i din bog, de var formet før en eneste af dem var kommet”. Det betyder at jeres lille dreng også var inde i guds synsfelt – gud så ham, da han blev vævet i dybeste løndom – gud så ham, da livstråden bristede. Han som holder hele verden i sin hånd, han var med hele vejen – og vi synger:
Om han tager om han giver
samme fader han dog bliver
og hans mål er kun det ene
barnets sande vel at tjene

Må gud hjælpe jer og trøste jer i disse svære dage – og være med os alle!
AMEN!