Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

ET BARN ER FØDT
Et barn er født i Betlehem,
Thi glæder sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja.

En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja.

Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja.

Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja.

Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja.

Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja, halleluja.

På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja.

Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja.

Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja.

Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja.

DEJLIG ER DEN HIMMEL BLÅ
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét det blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

DEJLIG ER JORDEN
Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælens pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!