Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Præstens tale til vores elskede engel

                

Begravelsen fandt sted d.23-01 2003 iSneum kirke ved pastor Arne Aae.
Nåde være med jer og fred for Gud vor fader og herren jesus Kristus Amen.

Det er så dybt tragisk.-Det er så fuldstændig meningløst.det er på alle måder så uforståeligt og så aldeles ubarmhjertigt!!-Kenneth er død-kun 27 år gammel-fundet død på hans værelse derhjemme i det trygge base hos sine forældre.
Når man elsker menneskelivet og alle dets spændende udfordringer-så er det ikke til at bære,at vi i dag sammen er gået herind i Sneum kirke om et sidste farvel og en ordentlig afsked med Kenneths liv som menneske.
Det føltes så dybt uretfærdigt,så det må anfægte enhver af os.-Var det for nogle år sidenså kunne vi have forstået det,-det var en del af risikoen ved det liv han levede; men nu hvor Kenneth- havde sadlet om og besluttet sig for Et nyt liv og med al sin viljestyrke og med al sin energi som han kunne mobilisere havde besluttet sig foren ny tilværelse,- så opleves hans bratte død så himmelråbende meningsløs, at det i os alle gør ondt helt ind til hjerteroden hvorfra livet gror.
Det gør ondt i dag og det er ondtdet som er sket,- men i må og skal holde hinanden fast på at det er ikke gjort af ham selv for at gøre ondt.Kenneth er død fordi han har levet-men at gøre jer ondt,det lå ham så fjernt,-ja,den tanke kunne end ikke findes skjult i den dybeste afkrog af hans kærlige sind.
Fra profeten Jes.kap 54 kan vi høre Jes sige:”Om så bjergene viger,om end højene rokkes,min kærlighed viger ej fra dig,min fredspagt rokkes ikke,så siger Herren din forbarmer.”
I dag er der ikke spor at sige til,om i som søn,forældre,søskende,samlever,venner eller hvem i er der stod Kenneth allermest nær,om i føler det,som om bjergene viger og højene rokkes og jorden skrider under jer.Han som var så stor en del af jeres tilværelse er død.
Glæden over hans vilje til omstilling i livet,-den årelange ængstelse som langsomt var ved at vende sig til forhåbning og fornyet glæde er blevet til en dyb og lammende sorg,-og det er det-fordi vi syntes,at hans død er så meningsløs,men også fordi det ikke blev nogen afsked-intet sidste farvel-ingen lejlighed til at sige TAK for den kærlighed og for den glæde han gav jer i livet og for al hans gode humør-og hans evne til at se lys selv om alt så allermest broget ud.-Og så alligevel.
Det sidste farvel-det blev hans glæde over endelig at kunne fejre jul og nytår sammen med hele familien i fred og ro helt uden ængstelse.
Det sidste farvel det blev en kærligt ord til en bekyret mor og et løfte om sammenhold og hjælpsomhed til en hårdt prøvet far.
Det sidste farvel det blev hans vilje til at lade livet begynde på ny efter nogle drøje år mest for ham selv,men også for alle jer han holdt af.
Det sidste farvel blev hans glade smil og hans lyse humor og den selvironi,-hvormed han kunne afvæbne ethvert angreb på sin måde at leve menneskeliv på.
Det sidste farvel det var hans umiddelbare og smittende glæde ved livet og hans omsorg for jer hans nære og kære og for mange som igennem årene har nydt godt af hans hjælpsomhed,-det blev et stort knus til Nicki og Lilly og til alle i andremed,-et knus,der hvis et knus kunne tale havde sagt,-nu skal der blive en ny himmel og en ny jord for det gamle er ikke mere,-og i den ny himmel og nye jord der skal ingen sorg være mere ej heller ængstelse og uro,-det skal jeg nok sørge for,-det vil jeg og det kan jeg.
Og måske det aller væsentligst sidste farvel,det blev Kenneths faste og vedholdende bøn til himlens og jordens Gud:
Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre.Mod til at ændre de tin g jeg kan.Og visdom til at se forskellen.
Det blev intet sidste farvel og alligevel blev det sidste farvel så fuldt af nyt håb og ny glæde og af nyt liv,som hans sidste måneder har været det.
Og det sidste farvel må og skal også være så fyldt af gode og glade billeder af et broget og farverige menneskeliv som blev hans.
og det er sådan i må og skal mindes ham i årene som kommer.
Alle har i mistet-en kærlig og omsorgsfuld søn,-en livsglad bror og svoger,en spændende onkel,god ven en livsglad medlem af familien,en kær samlever og en elsket far.
Og midt i al sorg og fortvivelse er vi gået herind i Sneum kirke.Vi er gået herind i protest over Kenneths alt for tidlige og meningsløse død.Vi er gået herind fordi vi ved hans død er blevet stoppet i livet.Hans bratte død tvinger os til at stoppe op midt i livet,tvinger os til at se tilbage og til at se frem.Ikke for at gøre os til dommer over det liv der er levet,-for det har vi ingen som helst ret eller bemyndigelse til,-det skal Gud den almægtige nok selv tage sig af,og når han kommer igen at dømme levende og døde,-og så har vi her i kirken Guds eget ord for,at han som skal være min dommer også er min Frelser og at Guds tilgivelse er heldigvis uendelig meget større en al menneskelig smålighed.-
Vi er gået herind i dag for at mindes og for at tage lærdom af det liv,der er levet,-med til det liv som skal leves.
Og vi er kommet herind i dette kirkerum for at høre evangeliets milde røst til trøst for hver den som lige nu og her føler at bjergene viger og højene rokkes og jorden skrider under dem,-og selvom det nu er 4 uger efter jul,så klinger julens budskab stadig med her i dette kirkerum.Budskabet om,at det skete i de dage,at Gud lod sin søn blive menneske som en af os,og om at alle engle lovpriste Gud og sang ære være Gud i det Højeste,og på jorden fred til mennesker med Guds velbehag.Disse ord de klinger stadig med her i rummet.
Når vi i dag er gået herind i dette kirkerum,så skal det også med alt tydelighed siges,at Gud lod sin enbårne søn,- ham der begyndte sit liv i en krybbe i stalden ved Betlehem,lod ham vokse til,lod ham leve et menneskeliv som vort,med sejre,med glæde,med nederlag og fornedret,forladt af alt og alle,-selv af dem han havde holdt af,-lod ham i de sidste timer,råbe sin forladt ud i al verden.-Min Gud min Gud,hvorfor har du forladt mig,-lod ham dø,begrave og lod ham sprænge gravens og dødens bånd ved at opstå igen på den 3 dag,-og tog ham til sidst hjem til sig igen-alt dette,-for at vise os Guds rette ansigt som kærlighedens,som glædens og som tilgivelsens Gud.-For at vi aldrig i livet skal kunne sige os uden for rækkevidden af hans omsorg,
Og for at vi ved hans opstandelse,skulle få et levende håb om en glædelig opstandelse igen på den yderste dag,-hvor Gud den almægtige kommer igen at dømme levende og døde.
Når vi i dag på trods af sorgen over det som er sket,alligevel med frimodighed og med oprejst pande,-lige har sungetIngemann’s glade salme,om solen der igen står op i øst over vort liv og spreder guld på sky,så har vi sunget den i protest.
Vi vil ikke lade os kue af smerte,lidelse og af død.For vi har en frelser,han blev født julenat,en frelser der en gang for alle overvandt døden i livet og efter livet,for vor skyld.
Til ham overgiver vi i dga jeres søn,bror,svoger,onkel og vennen Kenneth.Overgiver ham i en fast tro på,at Gud den almægtige vil følge ham der,hvor i ikke længere kan følge ham med jeres omsorg og nærhed,fordi døden har adskilt jer fra ham,-at der vil Gud den almægtige tage over og følge ham på vej mod de levendes land.
Og vi beder Gud den almægtige også følge jer gennem sorg og savn,-så der også hos jer må tændes nyt lys og ny glæde i det liv i skal leve med sorg og savn.
Guds fred være med jeres døde og Guds fred være med jer som skal leve også.
Amen

SALMER DER BLEV SUNGET                            

Altid frejdig når du går.
I østen stiger sol op.
Jeg er træt og går til ro.
Den signede dag
Om lidt.

Ved graven.
Krist stod op af døde

Skat der var bare så mange som ville sige det sidste farvel til dig

Skat kun en brøkdel af de mange kranse og blomster der var

Igen en lille udpluk at de blomster der var

Skat blomsterne de lå simpelhen dobbelte