Lys tændt for Emil

4. Maj 2004
Kære elskede lille Emil

Selvom du stadig ligger trygt og godt inde i mors mave, ved vi at du ikke lever mere. Mor kan godt mærke det.
Så selvom vi føler at så længe du er derinde, så er alt godt og intet ondt kan ske dig, så ved vi alligevel godt at det kan du ikke…. Du skal op i himlen til alle de andre små engle.

Så nu går vi bare og venter lille Emil….venter på at holde dig i vores arme, mærke dig og se dit søde lille ansigt for første gang – og snart for sidste.

Igår var vi ude at købe en lille kiste til dig og vælge dit gravsted. Det bliver så fint, så fint lille Emil, og mor og far vil komme og kigge til dig hver eneste dag lille skat.

Selvom du blev taget fra os inden vi overhovedet havde fået lov til at få dig, så er der INTET og INGEN i denne verden der kan tage vores store kærlighed til dig fra os.

Du vi for altid leve i vores hjerter….

Vi elsker dig så højt lille Emil.

1000 kys, knus og tårer fra din Mor & Far

5. Maj 2004

Kære elskede lille Emil

Så blev det din fødselsdag….din allerførste fødselsdag. Hjertelig tillykke med det lille Emil, og velkommen til verden.

Endelig fik vi dit søde lille ansigt at se….selvom det ikke skulle have været sådan her det skulle ske. Du har det smukkeste og sødeste lille ansigt man kan forestille sig.

Hvor var det dejligt at få lov til at se dig, at holde dig i vores arme, at røre dig, kæle for dig, kysse dig og fortælle dig hvor højt vi elsker dig lille Emil.

Vi har elsket dig lige siden vi fandt ud af at du var på vej, og vi har glædet os, drømt om dig og længtes efter dig af hele vores hjerte.

Men du må have været for god til denne verden lille Emil, siden Gud valgte at tage netop dig til sig endnu inden du blev født, og gøre dig til en af sine mange små engle…. og smukkere lille engel end dig findes ikke…!!!

Vi elsker dig lille Emil og vi vil savne dig for evigt og altid.

1000 Kys, knus og tårer fra Mor & Far

20. Maj 2004

Jeg kender dig ikke eller din familie, men jeg har læst om din skæbne her på Mindet. Du er en smuk lille dreng og jeg håber du har det godt i himlen og ser ned til dine forældre. Sov godt lille dreng.

23. maj 2004

Mit hjerte græder efter at have læst om din skæbne.
Jeg tænder et lys for dig – du smukke lille dreng – med håbet om at du har det godt hvor du er nu.

Det er så tydeligt at læse at du er så elsket og savnet af dine forældre.

24. Maj 2004

KÆRE LILLE SOLSTRÅLE, HVOR ER DET SMUKT PÅ BILLEDET MED DIN SOLSTRÅLE OG SOLSORTEN SOM SENDTE EN HILSEN TIL MOR OG FAR FRA DIG SØDE EMIL

4. juni 2004

Kære lille smukke Emil.

Du skal ha’ et lys fra mig idag.
Send masser af kærlighed ned til din mor og far de mangler dig utroligt meget. Du var så ønsket og planlagt, og så sker dette totalt uretfærdige at du ikke opnår at se dagens lys. Hvor blir’ dit minde smukt, mange mennesker vil lære dig at kende gennem dine forældres kærlighed til dig, du “levede” bestemt ikke forgæves.

Engleknus fra Natasja´s mormor Mona

6. juni 2004

Du kære elskede lille skat

Idag sad jeg og kiggede op mod himlen og prøvede at forestille mig at se dig.

For et eller andet sted langt deroppe bag skyerne, oppe i det uendelige blå – et eller andet sted langt, langt oppe bag solen, blandt stjernerne i den syvende og sidste himmel – er DU! Vores egen lille dreng.

Og hvor er du dog langt væk lille skat. Så uudholdeligt langt væk!!!
Du skulle ha’ været her – lige her ved mors bryst.
Du skulle ha’ ligget trygt og godt i mors favn, og du skulle have haft tusindvis af kys og kærtegn.

Jeg ville ha’ givet hvad som helst for at få dig tilbage lille skat. Ja, jeg ville ha’ givet mit eget liv for dit, for at du kunne få lov til at opleve livet og for at far og dine søskende kunne få lov til at opleve dig… Jeg ville ikke ha’ tøvet et sekund!

Vi ville alle så gerne have lært dig at kende lille Emil. Du smukke lille Emil.

Men i stedet er du så langt væk lille skat og vi lærer dig aldrig at kende. Vi har kun længslen og drømmene tilbage om dig, – om hvem du mon var.

Men én ting ved vi med sikkerhed: Du er VORES lille søn. Vores helt igennem perfekte lille søn. Og det vil du være for evigt og altid lille skat – til den dag hvor vi skal mødes igen, og hvor vi endeligt, ENDELIGT kan holde dig i vores arme igen.

Hvor jeg dog længes efter den dag mors egen lille Emil.

Jeg savner dig lille skat og jeg elsker dig uendeligt højt.

1000 mange kys og knus til vi ses igen, fra Mor

11. juni 2004

Har været inde og “se til dig” på dine mindesider (endnu engang), du kunne ikke få et flottere minde. Hvor er du altså bare en fin lille dreng, så perfekt. HVORFOR??
Har altid troet på der var en mening med alt, men du har lært mig at det er der ikke!!!!!.
Dine forældres kærlighed “lyser” ud af siderne, kan du mærke det oppe hos dig?
Det håber jeg inderligt.
Sov godt lille ven <3

Mange varme og kærlige tanker til DIG og dine forældre, fra Bettina H.

16. juni 2004

Kæreste lille Emil

Et godnatlys til dig lille dreng.

Min lille Emil så forsiden på din mindeside, da jeg skulle til at tænde et lys for dig. Han sagde “baby sover” – og ja – du ligner den smukkeste lille sovende babyengel.

Jeg håber du har det dejligt og kan mærke dine forældres kærlighed til dig.

Mange tanker til dig og dine forældre.

Knus fra Trine Aastrup

17. juni

Du kære lille skat

Far og jeg er lige kommet hjem fra din lille have. Vi var dernede længe i aften, for det var så hyggeligt at besøge dig i aften lille skat.

Der er så mildt og vindstille ude og solnedgangen var så smuk – fuldstændig rød var solen. Nøjagtig som den var den dag du blev født og som den er i din godnatsang som jeg synger for dig hver aften.

Vi sad og snakkede om dig og om hvordan du mon ville være blevet hvis du havde fået lov til at leve. Vi er sikre på at du ville have charmeret alt og alle og at du ville have vadet ind i folks hjerter med træsko på. Og måske endda have kommet til at knuse et par pigehjerter undervejs.

Du ville sikkert nok have kommet til at lave en skarnstreg (eller to). som en anden Emil vi kender, men vi tror ikke du ville have gjort det for at være slem, men bare af ren og skær nysgerrighed og videbegærlighed.

Vi snakkede om så mange af vores drømme og forestillinger om dig som for evigt bare vil forblive drømme.

Vi snakkede også om hvad den højere mening med dig mon var, siden du ikke fik lov at blive her (!?)
Det er svært at finde den helt rigtige mening med det og det er heller ikke sikkert at vi skal det. For måske vi slet ikke kan rumme det eller forstå det hvis vi kendte meningen. Måske det går langt ud over vores fatteevne!?

Men siden vi ikke kender den højere mening med at du ikke skulle leve her på jorden, så ønsker vi, i vores uvidenhed, nu alligevel inderligt at du var her hos os i stedet for.
Vi har SÅ meget kærlighed at give dig, så det ofte føles som om hjertet vil sprænges.
Vi håber inderligt at du får ligeså meget kærlighed der hvor du er…..

Vi elsker dig højere end vi kan beskrive.
Du lille Emil – vores kærlighedsbarn.

Vi elsker dig helt op til stjernerne

1000 mange kys og knus fra Far & Mor

17. juni 2004

Kære lille Emil.

Ville lige tænde et godnatlys til dig.
Sov godt.

Knus og tanker
Heidi

18. juni 2004

Mon ikke du sover trygt til middag nu lille ven <3
Har lige været inde på DINE sider, siddet og kigget på dine små perfekte fødder.
Tænker på hvor mange hjerter de har sat aftryk i, ved fra dine forældre og fra din gæstebog at det er rigtig, rigtig mange.
MEN du skulle ikke have sat aftrykkene på DEN måde, det er helt forkert…..!!!!!!!
Kan ikke lade være med at tænke på dine forældres ubegribelige sorg.
Gid tanker kunne lindre…!!

HVEM HAR BESTEMT I IKKE SKAL VÆRE SAMMEN HERNEDE????????????

Mange kærlige og varme tanker til DIG og dine forældre, fra Bettina H

19. juni 2004

EN LILLE SMUK ENGLEDRENG

24. juni 2004

Kæreste lille Emil

Jeg tænder et lys for dig lille ven.
Lille fyr med så stor betydning.

Du og dine forældre har været meget i mine tanker idag.

Sov sødt.

Knus fra Trine.

26. juni 2004

Håber du sover trygt og godt lille ven <3

Du er skabt af kærlighed og ventet med længsel og født i dyb sorg.
Dine forældre står nu tilbage med ufattelig sorg og oceaner af kærlighed.

Du var her på jorden ALT ALT for kort tid, men har sat spor i MANGE hjerter.

HVEM har bestemt det skal være sådan?????, HVORDAN kan verden være så ond??????. HVORFOR?????

Gid du (fysisk) var hos dine forældre så du kunne vokse op i oceaner af kærlighed. Gid du lige nu holdt dine forældre vågne fordi du lige skulle have lidt mere bryst. Åh, gid…………!!!!.

MANGE varme og kærlige tanker, fra Bettina H.

8. juli 2004

Et lys for dig og stor medfølelse med din far og mor. Der er så meget vi ikke kan forstå – og aldrig kommer til at forstå.
I får formentlig aldrig noget svar på hvorfor, men jeg håber ikke, at det tager livsmodet fra jer. Jeg be’r til, at I vil kæmpe videre og ønsker jer held og lykke med den beslutning som I skal tage.

Kæmpende mennesker er store rollemodeller for andre, er min erfaring.

Kærlig hilsen Benny

8. juli 2004

Du kære lille skat

Hvorfor skulle du dø når obduktionen viser at du ingenting fejlede??
Hvorfor holdt dit lille hjerte bare op med at slå??
Hvordan kan sådan noget bare ske, når du var helt igennem perfekt??? Når alt var som det skulle være?

“Uforklarlig dødsårsag” sagde de.
Uforklarlig dødsårsag….hvad kan vi bruge det til??

Alle disse mange, mange spørgsmål som bliver ved med at dukke op, uden der nogensinde er nogen der kan give os svar….Det er næsten ikke til at bære!!

Jeg håbede så inderligt at de kunne give os et svar – en årsag som var til at forstå. Så havde vi da DET at forholde os til. Men dette “uforklarlig dødsårsag” det giver os ingenting…..!!

Far siger at han er sikker på at du simpelthen bare var for god til denne verden….at der var en anden og højere mening med dig.

Men uanset grunden og uanset hvad årsagen var til at du ikke kunne leve længere, så får vi dig alligevel aldrig tilbage!
Du er væk for altid mors egen lille dreng!!!
Mors egen elskede lille Emil…

Men du vil for evigt og altid leve videre i vores hjerter og i vores bevidsthed.

Du vil for altid være vores lille søn, – vores kærlighedsbarn. Vores smukke lille engel.
Kærligheden til dig er uendelig og udødelig.

Størst af alt er kærligheden.

Vi elsker dig lille skat….elsker dig helt op til stjernerne.

1000 mange kys og knus fra far & mor

11.juli 2004

Kære Emil.
Jeg vil tænde et lys for dig kære drengebaby. Jeg læser altid din mors lys, måske fordi du og min lille skat kom næsten samtidig. Jeg føler meget med din mor og far, jeg ved jo selv hvor smertefuldt det er. Kan du fortælle din mor, at jeg blev meget rørt over at hun tænkte på min lille Magnus. Så kære lille Emil, du skal ihvertfald også have et lys, måske du så kan lyse lidt på din familie, de trænger til det.

Kærlig hilsen Line, mor til Magnus

16. juli 2004

Hej Lille Nus.
Dit digt skal stå ved dit lys hele dagen, så alle kan se hvor dejlig du er.

Emils digt

En dreng så smuk og sød
med lille hånd så blød.
Ærtetæer bitte små
i sparkedragten lyseblå.

38 centimeter herlighed
Mor og Fars kærlighed.
1040 gram skønhed
fylder os alle med ømhed.

Et underfundigt lille smil
har du dejlige Emil.
Silkelokker fine sorte
hvorfor er du borte?

Knus og kys…masser af dem
Fra din ven Karin L.

16. juli 2004

Du kære lille skat

Det var først idag vi skulle have set dit smukke lille ansigt for første gang.

Først idag skulle du have set dagens lys.

Idag skulle du have ligget ved mors bryst og misset med øjnene og set den store, store verden udenfor mors mave, for allerførste gang.

Idag skulle vi have set dine mørke bundløse babyøjne for første gang.

Idag skulle vi have hørt dine første små spæde skrig.

Men i stedet holdt dit lille hjerte op med at slå inde i mors mave for 11 uger siden, og vi nåede aldrig at se dine øjne – de forblev for altid lukkede. Din søde lille mund forblev for evigt tavs.

Du lille Emil…

Vi lærer aldrig at forstå hvorfor netop DU blev frataget livet endnu inden det var begyndt….for ingen i denne verden kan give os svar.

Vi elsker dig mors og fars egen lille skat, – vi elsker dig så uendeligt højt og vi vil savne dig resten af vores dage til vi ses igen.

Hvor ville vi gerne have kendt dig lille Emil…..!!!

1000 mange kys, knus og tårer fra Far & Mor

25. juli 2004

Hej lille nus :o)

Så er jeg ved dig igen, denne gang med en sang (“Lille Lærke”) som Kim Larsen har skrevet og sunget for en anden lille engel. Jeg har ændret den en lille smule, så den nu er til dig fra mig. Håber Kim Larsen synes det er i orden, jeg sådan går og stjæler hans sange ;O) Mon ikke det er okay?

Lille Emil

Sov sødt du lille Emildreng
bed din aftenbøn
så skal jeg synge for dig så længe
til du falder i søvn

Hør hvor natten den er stille
der er måneskin
halleluja min lille krokodille
jeg kysser din kind

Dine ting er lagt på plads
stille står dit timeglas
måske du drømmer igen i nat
drømmer du kan flyve
drømmer du kan flyve

Oppe i den syvende himmel
over land og by
lille nuser hvis du bliver svimmel
så sæt dig på en sky

Pluk blomster nede på engen
krusemynte så blå
men vogt dig for de skønne roser
der er torne på

Dine ting……

Og hvis du ser et par der vinker
op til dig
to som ikke selv har vinger
og kan flyve som dig

Så er det Mor der står dernede
hør hun kalder på dig
hvis det skulle ske du falder
ja, så griber Far dig

Visselul mit englebarn
sig farvel til Mor og Far
måske du drømmer igen i nat
drømmer du kan flyve

Dine ting…..

Babyknus og nysser til dig masser af dem fra din ven Karin

27. juli 2004

Kæreste lille Emil

Et lille godnatlys til dig smukke babyengel.

Jeg blev så glad da jeg læste din mors lys til dig tidligere idag. Du er kommet til din mor i hendes drøm i nat og vist dine smukke grønne øjne. Sort hår og grønne øjne – sikke en flot fyr.

Glæden lyste tydeligt mellem linierne.
Din mor virkede så glad.

Jeg har ønsket at dette skulle ske, så det er så fantastisk.

Sov sødt lille dreng.

Kærligst Trine

Mindeinformation

  • Født: 05/05/2004
  • Død: 30/04/2004
  • Fødeby: Aalborg
  • Mors navn: Irene
  • Fars navn: Frederik

Til minde

Gæstebog

Skriv i gæstebog

Seneste lys

  • søndag d.24/03Lærke min engel jeg savner dig mer...

  • mandag d.07/01Pas godt på hinanden og send lys o...

  • mandag d.17/12Så blev det din tur, til at få gl...

Tænd et lys Se alle lys

Næste mærkedag

    Del dette minde

    Fortæl andre om mindet for Emil Dommerborg Sørensen.


    Mindet.dk hoej.dk a/s cvr 29192715 Borupvang 3 2750 Ballerup Tlf. 9674 6200 Facebook Send mail