Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Kære lille Miller….

Lille fantastiske menneske, for en gang skyld har jeg så svært ved at få sat ord på, ord der kan beskrive mit savn til dig, min fasination over hvor fantastisk du var og ord til at beskrive hvor højt jeg elsker dig.

For 3 1/2 siden lige inden du kom til verden troede jeg aldrig jeg kunne leve op til rollen som din mor, jeg var bange for om jeg kunne gøre det godt nok, elske dig nok og vise verden hvor fantastisk du var. Men det gik, vi kom igennem sammen, det har været en fantastisk rejse du har sat mig på, en rejse de færreste nok ville tage på men vi havnede der og gjorde det til noget uforglemmeligt og unikt, noget jeg aldrig ville være foruden.

Næsten 3 år mere end lægerne gav os den 17. oktober 2008 fik vi, det viser bare endnu engang hvor stædig du var, de skulle ikke bestemme hvornår du skulle herfra det skulle du selv, ligesom alle de andre tid de lagde op til heller ikke blev som de burde, for du har altid vist hvad du ville, altid selv vist vej, tænker nogen gange om det var meningen med dit liv at du skulle lærer folk at man ikke behøver være eller gøre som der står i bøgerne eller passe ind i de berømte “kasser” som alle gerne vil putte en i. For det gjorde du ikke, du var din egen, ville dine egne veje og gjorde tingene i den rækkefølge du syntes bedst om selvom det i andres øjne var den forkerte rækkefølge!

Tænkt hvor mange timer vi har brugt i selvskab med kloge mennesker der har taget fine lange udannelser fordi de ville finde ud af dig, hehe og så er det så simplet at se i dag, det var ikke meningen de skulle finde ud af dig, meningen var de skulle lærer af dig, lærer at vi er forskellige og vi alle ikke passer ind i kasserne og at det er okay og det bare skal accepteres af omverdenen. Vi kan jo godt se det var da de accepterede at du bare var et mysteruim at det var der det begyndte at gå den vej der førte til den 2. september.

Du gav os så mange gode timer, 3 år og 2 mdr helt intens hvor enten Far eller jeg var ved din side, vi fik så meget god tid sammen og stadig bruger vi de dejlige minder vi har til at drømme os tilbage eller steder hen hvor vi er sammen, tilbage til den gang du sad i sofaen bare 1 år gammel og selv tog dine inhalationer uden hjælp, eller da du sad og viftede med sonden som tegn på du gerne ville have mad, vores hyggelige zoo tur i sommers tilbage til OUH hvor vi fik en fantastisk men hård oplevelse, heller ikke der var du som alle andre, eller i golfklubben i nordsjælland sammen med alle de fine og kendte mennesker hehe du sugede bare til dig og blev centrum, DS møderne og lege aftalerne rundt om på Sjælland, der var også tivolituren med Noah, utalige timer i legestuen som vi ikke måtte for lægerne men vi gik der og der var du bare et almindeligt barn vi havde aldrig sug eller andet medicinsk udstyr med ikke engang din medicin for der var du som alle de andre udadtil

Kunne jo skrive side op og ned for hver dag var en fantastiske oplevelse både af glædelige, sure, triste, sjove oplevelser alt med til at forme dig, os som familie

Mulle mor hun elsker dig så ubeskriveligt højt og selvom jeg er nød til at acceptere den vej du valgte og det gør jeg så det stadig svært at du ikke er her, dagene er lange og tomme, Bertram udfylder noget men ikke det hele og det skal han jo heller ikke for han er ikke dig men hvor er det dejligt i fik tid sammen i to, dejligt du nåede at lærer ham det unikke ved livet

Vi ses en dag