Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Begravelsedagen, fredag den 10. december 2004

Dagen startede kl. 9,30 i sygehuskapellet på Holstebro Sygehus, hvor vi samledes med familie, venner og Christian´s kæreste og gamle klassekammerater, og de som ønskede det kunne tage en sidste afsked med Christian. Vi havde valgt at lade kisten være åben og han fik breve, billeder, bamser og blomster med i kisten. Vi – hans forældre – fik til slut et par minutter med ham alene og lagde kistelåget på, og alle sang en salme: Befal du dine veje og kisten blev båret ud i rustvognen.

Der efter kørte vi fra Holstebro og til Struer, hvor vi kørte forbi vores hus og holdt et minuts stilhed og derefter til Struer kirke og selve begravelsen kunne starte.
Der kom utrolig mange mannesker til Christian´s begravelse – ca. 550 – 600 – det rørte os rigtig meget, der må jo være mange som holdt af Christian og som holder af os.
Præsten holdt en – som en af de unge udtrykte det – kanontale, som gik lige i hjertet. Kisten blev båret ud af: Christian´s far Bjarne, farbror Martin, morbror Jan, fætter Dennis, bedste ven Niclas og mors morbror Kurt. Kisten blev båret ud og Christian blev begravet mellem sin bedstefar Jørgen og tante Ketty. I forbindelse med Ketty´s død og begravelse sagde Christian, at hvis der skete noget med ham ville han begraves og ikke bisættes, han var bange for ilden. Han sagde,at han ville være bange for, at gå ind i ilden. Efter begravelse var der kaffebord for 150 mennesker og dagen sluttede med smørrebrød hjemme hos os selv for den nærmeste familie.

Præstens tale:
Jeg ved at jeg udtrykker alle tilstedeværendes følelser, når jeg siger, at vi alle er forfærdet over det som er sket: Christian er død i en al for ung alder, under tragiske omstændigheder. Han nåede kun at blive 15 år. Og hans tragiske/pludselig dødsfald har været på manges læber i sognet, bragt i regionale medier og i landets aviser de sidste dage. Vi er chokeret og dybt berørt af dette tragiske dødsfald, når der i går stod i en af landets aviser: “Døde hjemme hos pilletyv”. Jeg siger i dag lige ud: Om det dog kunne få os til at vågne op og se at livet er skrøbeligt, svagt og vi skal passe godt på det. Og det er farligt at færdes helt ude på kanten.

For Christian var ungdomstiden/årene ikke let. Han havde mange ting at slås med. Måske skyldes det, hans opvækst i Ungarn – de første barneår – under skiftende forhold, hvor I som adoptivforældre tog ned i 1992, for at hente ham da han var 3½år gammel. Vi oprøres over døden når den kommer så tidligt og tar et ungt menneske, og i dag kan vi ikke forklare og se nogen mening i, hvorfor Christian skulle dø så tidligt. Det er helt meningsløs.
Christian havde nogle slemme dæmoner at slåes med, nævnte I i begravelsenssamtalen. Blev let farvet og påvirket af miljøet han var i, og havde svært ved at sige nej. – Og en af de onde dæmoner tog desværre livet af Christian nu her den 4. december.

Det er tragisk.
I dag vil vi vise vor medfølelse, både med jer som forældre, bedsteforældre og den øvrige familie. Give jer det stærke og gode vers fra bibelen : Kast alle jeres bekymringet på ham, for han har omsorg for jer. I fik som forældre / familie tunge byrder at bære, gennem længere tid, og særligt i forbindelse med Christian´s død.

Begravelsen i dag, minder os om at livet er skrøbeligt, og vi skal passe på det. I nævnte også i vores begravelsessamtale forleden, at Christian også havde den interesse at være gymnast i Holstebro og det og flere andre idrætsgrene var han også optaget af. Han ville gerne være velkældt, og indrettede sig gerne efter tidens trend og mode. Dertil kom at han var også høflig og venlig når det gik allerbedst og der var gode dage. Han havde også gode og rige evner til at skabe kontakt til andre. I nævnte også at han gik meget op i lystfiskeri, hvor han med “hjemmebundne” fluer tog afsted, opholdt sig en del timer ved put and take-søer.

Livet er skrøbeligt og dyrebart. Forældrene bad mig sige til jer alle her i dag, ved Christian´s begravelse: Vær forsigtig, lad være med at leve for stærkt, for man kan dø af det. Lad være med at gå helt ud til grænserne, for det kan gå galt – og kunne Christian´s al for tidlige tragiske død få tag i os / ruske os op, så har hans død ikke været forgæves. Vel nu skal vi ikke i disse vanskelige dage, drage al for hurtige slutninger om, hvad der er sket eller ikke sket, og før eller siden kommer der nok fra officiel side en forklaring på dødsårsagen og de nærmere omstændigheder. Her må vi lade de mange spørgsmål og hvorfor ligge. Men når en ung mand dør så tidligt, under så tragiske omstændigheder, ville jeg svigte min opgave som præst, hvis jeg ikke i den knuede situation siger lige ud til os alle, kammerater fra skolen , kammerater fra byen, fra idrætsforeningen og andre berøringsflader og miljøer, som Christian havde kontakt med: “Pas på jer selv, livet er skrøbeligt, det kan leves for farligt, leves det for stærkt og skal man prøve alt, så kan det gå grueligt galt, man kan dø af det, som Christian gjorde.

Ved Christian´s konfirmation her i kirken for godt og vel et år siden, fik han bibelordet: Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid – og det er stort og rigt, at når livet brænder på, og vi ikke længere kan magte det, må vi komme til ham, der altid er den samme, i går, i dag, til evig tid.

Kære allesammen. Lad det vi oplever i dag, være et kald til os, om at kaste alt det vi ikke forstår, det som er vor sorg og skyld, i hans hænder. – Der må vi gå hen som vi er og som vi har det. Og han står der altid for at tage imod os. For Jesus Kritus er den samme, i går, i dag, til evig tid. Amen.

Salmer ved begravelsen:
Ingen er så tryg i fare…
Op al den ting som gud har gjort…
Altid fredig når du går…

Ved graven:
Dejlig er jorden…