Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Så starter retsagen, snart igen.
Jeg håber og ber til at man ikke igen denne gang vælger at niklisere, vidner-politiets tekniske afd.-retsmedicinsk og de fakta der fremgår klart og tydeligt

FRIFUNDET????
HVA SKAL JEG SIGE,
DER FINDES IKKE ORD
FOR HVAD JEG FØLER!!

Nu kommer retsagen, puha har helt ondt i maven.
D.26-9-2007 starter den, frygter det værste, men håber det bedste.
Først og fremmest at på trods af det er politibetjente der er tiltalt, at der forhåbenligt alligevel er retfærdighed til.
Og hvis der ikke er, hvordan forklare man så sine børn at de skal fortsætte med at respektere loven, og at vi har et retssystem der fungere, og selvtægt overhovde ikke er iorden??
De ved udemærket at det Flev gjorde, var forkert. Men de er også store nok til at bedømme at det de to betjente gjorde, var dybt urimeligt og utilgiveligt..

To betjente er blevet sigtet for grov vold med døden til følge efter de den 19. august skød og dræbte en 40-årig flugtbilist. Sagen har skabt opsigt, fordi betjentenes forklaring ikke stemmer overens med vidnernes.

Betjentene sigtet for to paragraffer i straffeloven:
Paragraf 245, stk. 1: Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.
Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.
Paragraf 246: Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

De sigtes desuden for at have bragt de to passagerer i fare og overtrådt denne paragraf i straffeloven:
Paragraf 252: Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
Af Ole Stuhr og Mie Kirstine Rasmussen

De to politifolk er blevet centrum i sagen efter en blodig og dramatisk afslutning på en biljagt gennem Københavns Nordvestkvarter om morgenen den 19. august sidste år.
Betjentene er sigtet for grov vold med døden til følge, efter de affyrede i alt 20 skud mod den 40-årige fører af flugtbilen.
Skuddramaet begyndte, da betjentene så bilen med den 40-årige bag rattet. Han havde to medpassagerer i bilen, hvoraf den ene var eftersøgt for drabet på Voldes Bodega i Brønshøj i februar måned.
Derfor eftersatte betjentene den røde Ford Sierra, som efter en heftig jagt gennem kvarteret endte på Rådvadsvej, hvor den 40-årige kørte ind i en parkeret bil.
Betjente følte sig truet på livet
Herefter sprang betjentene, der beskrives som rutinerede, ud af deres patruljevogn. Men så slutter overblikket over biljagten.
Ifølge de to betjentes forklaring omringede de derefter bilen, og placerede sig henholdsvis på venstre side og foran bilen.
Politifolkene forsøgte forgæves at få dørene op på Forden, hvorefter de trak deres pistoler og skød, fordi de efter deres egen forklaring var bange for at blive klemt, da føreren gassede op for at køre videre.

Vidner afviser politimænds forklaring
Flere vidner har dog siden sagen begyndte at rulle stillet sig kritiske overfor betjentenes forklaring.
Blandt andet har to vidner, der bor overfor og har vinduer ud til vejen, fortalt, at de ikke kan genkende betjentenes udlægning.

Det ene vidne har fortalt Ekstra Bladet, at bilen holdt helt stille, da de første skud faldt.
Richart Schumacher bor på Rådvadsvej og vågnede, da Forden bragede ind i de parkerede biler. Han forklarede til avisen, at han for hen til vinduet, fordi han var bange for, at det var hans bil, der var blevet ramt.
“Jeg ser betjentene stige ud og løbe op på siden af bilen. ‘Det er politiet. Kom ud af den bil,’ råbte de. Og så faldt skud nummer et. Det var betjenten, der løb om på førersiden af bilen, der skød. Der var ikke skudt varselsskud, og flugtbilen hold helt stille på det tidspunkt. Det kan godt være, der blev gasset op, men den var ikke sat i gear,” siger Richart Schumacher.

Politiloven om betjentes anvendelse af skydevåben
I paragraf 17 hedder det, at
Skydevåben må kun anvendes med henblik på
at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på person […]
I bemærkningerne til bestemmelsen hedder det:
Angrebet skal være farligt. Det vil sige, at angrebet skal indebære eller formodes at indebære fare for den angrebne persons liv eller fare for, at den pågældende pådrager sig alvorlige helbredsskader.

“Det kan godt være betjentene har følt sig truet. Det var tæt, men så tæt var det heller ikke,” siger han.

Den samme forklaring har han givet til både kriminalfolk fra Københavns Politi og siden til rejseholdet, der hjælper statsadvokaten med efterforskningen.

Den anden passager
Ian Kamber sad på passagersædet under biljagten, og han kan heller ikke genkende betjentenes uslægning af sagens forløb.

Ifølge Ian Kamber lagde offeret sine hænder på bilens instrumentbræt som tegn på overgivelse, da de første skud faldt. Alligevel fortsatte skudsalven og chaufføren blev ramt af 11 af de 20 skud, der faldt.
“Jeg mener, bestemt, at der ikke er nogen foran vores bil. Og der er ikke nogen oppe på vores køler. De betjente kan da ikke have følt sig i livsfare. Jeg fornemmer hele tiden, at skuddene kommer bagfra og fra venstre side af bilen, men gør alt for at dukke mig. Jeg hører skuddene – mange skud – men man kan jo ikke høre, når en kugle går ind i et menneske,” sger Ian Kamber, der kiggede op, da den 40-årige åndede ud.

Statsadvokaten har sigtet de to betjente for to paragraffer i straffeloven, der kan give dem op til 10 års fængsel.

De er begge i tjeneste, mens sagen kører, og først efter en eventuel dom vil Rigspolitichefen tage stilling til, om de skal suspenderes.

———————————————

øLocaleyes

De to betjente, der i morges skød og dræbte en 40-årig mand på Rådvadsvej i Københavns nordvestkvarter, åbnede ild for at undgå at blive kørt ned. Det har de forklaret til Statsadvokaten.
Betjentene siger, at de troede, bil­jagten var slut. Den ene betjent krøb op på køleren af bilen – ifølge ham selv for ikke at risikere at blive kørt over – og den anden stod mellem patruljevognen og flugtbilen. Da føre­ren speedede op, følte begge betjente sig i livsfare og skød. Betjenten på køleren fortsatte med at skyde mens han blev slynget op over bilens tag.
På et tidspunkt gled han ned af bilen, mens han fortsatte med at skyde. Kort efter stoppede bilen, og betjentene kunne konstatere, at føreren var alvorligt ramt.
Klokken 6.15 blev han erklæret død, da en ambulance var ankommet.
Manden skulle angiveligt blandt andet være ramt i hovedet og det ene ben.

——————————————————————————————

90 skud med politiets pistoler
08-11-06: 17:18 | af: sosp
Truende mand dræbt af politiskud
Betjent skød efter knivarm
Politiet har brugt det farligste magt­middel, de har, langt oftere i år end tidligere. Indtil nu er det blevet til mindst 90 pistolskud, og det er næsten tre gange så mange som hele sidste år.
Det er det højeste tal i en årrække, men rigspolitiet oplyser, at stignin­gen blandt andet skyldes flere forsøg på at aflive dyr. I den slags tilfælde er der affyret over 30 skud. For eksem­pel blev der brugt 19 projektiler mod en ko, som var til fare for trafikken på en motorvej, og i et andet tilfælde var en kamphund mål for ni skud.
Indtil videre ser det dog ud til, at betjentene ikke har trukket deres tjenestepistoler i flere situationer end i de foregående år, oplyser rigspolitiet.
Men i alt ni personer er blevet ramt, hvilket er flere end tidligere. Fire er døde i år.
Indberetning til rigspolitiet
Når en betjent bruger sin pistol eller maskinpistol, har han eller hun pligt til at skrive en indberetning til rigspolitiet. Også de tilfælde, hvor en betjent trækker pistolen og blot truer med at bruge den, skal rigspolitiet have besked om.
Indtil nu er der kommet indberetninger om 63 afgivne skud, men hertil skal lægges tallene fra flere episoder, som fortsat undersøges:
I august affyrede to betjente i alt 20 skud, da de ville stoppe en flugtbilist på Rådvadsvej i København. Manden, der angiveligt ville køre betjentene ned, døde.
Midt i oktober smældede det med fire-fem skud, da andre politifolk ville stoppe en biltyv på Sallingvej i København.
Og i Vordingborg blev der forleden affyret tre skud mod en mand, der angreb betjente med en kniv. Han mistede livet. Det samlede tal kommer altså op på cirka 90 skud.
11 døde på 10 år
I løbet af de seneste 10 år er 11 personer døde efter at være blevet ramt af politiets projektiler. Heraf er de fire sager fra i år, men forleden advarede formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, imod at drage forhastede konklusioner:
“Det kan meget vel være statistiske tilfældigheder,” sagde Peter Ibsen.

Jeg glemmer aldrig den morgen d 19 august 2006, jeg vågnede og kiggede som det første på min tlf for at se om du havde skrevet til mig, og der var 16 ubesvaret opkald, min første tanke var at du nok var pænt sur på mig hvis du havde kimet mig ned uden jeg havde hørt den, de første par opkald var fra min mor, og jeg tænkte der måtte være noget galt med hende siden hun havde ringet flere gange.
Jeg ringede hende op uden at tjekke de sidste opkald og hun tog sin tlf med det samme, hun fortalte at Danney var blevet taget af politiet her til morgen og fortalte så at førene af den bil ploitiet havde jagtet var en 40årig mand, hun fortalte at politiet havde skudt og dræbt ham, jeg begyndte bare at skrige, jeg vidste bare det var dig, hvorfor ved jeg ikke for vidste slet ikke du havde været sammen med Danny om natten, men jeg vidste det bare jeg smed panisk røret på og ringede dit nummer op, og som jeg frygtede allermest var din tlf slukket, jeg følte jeg var ved at blive kvalt jeg skrev en sms til dig og bad dig ringe til mig fortalte dig at jeg var bange og at jeg elskede dig, beskeden blev afleveret og jeg ringede med det samme dit nummer op igen men den var stadigvæk slukket, jeg tjekkede resten af opkaldene ingen af dem var fra dig.

Der var et opkald fra vores kammerat, og det bekræftede bare min frygt, jeg ringede ham op og bad ham sige det ikke var dig, han prøvede at berolige mig, og sagde han ville være hos mig inden for et øjeblik, jeg hastede i tøjet og gik ud på vejen, jeg ku se med det samme i hans ansigtsudtryk at min frygt ikke var ubegrundet, han forklarede at de havde været oppe på bellerhøj politi for at få be/afkræftet om du var føren. De havde ikke ku få udleveret nogle navne, men havde fået af vide at jeg kunne komme derop for at få be/afkræftet om det var dig, hele vejen i bilen derop bad jeg til de ville sige det ikke var dig, men i mit hjerte vidste jeg at det var falske forhåbninger, jeg har aldrig i mit liv følt en sådan smerte og sådan et had da betjenten kiggede på mig og sagde han beklagede men Fleming Kofoed Jacobsen døde her til morgen.
Jeg flippede fuldstændigt ud og ville bare væk der fra, betjenten ville ikke låse døren
op, så jeg kunne komme ud. Han spurgte om der var noget jeg ville spørge om ang detaljerne for hvad der var sket, jeg blev bare så ondskabsfuld, det allersidste jeg ville var at være der blandt en masse betjente og høre om hvordan de havde skudt dig eller noget som helst,
det eneste jeg ville vide var om der var nogen i den bil der havde trukket et våben mod dem der havde skudt dig, det fortalte han at det var der ikke, jeg følte en foragt og et dybt had. Han spurgte mig om der var noget han kunne gøre for mig, og jeg svarede at jeg ville se dig det var det eneste jeg ville.
Han ringede en time eller to senere på min mobil og fortalte at jeg kunne komme ind lidt senere på retsmedicinsk og se dig.
Jeg håbede af hele mit hjerte at det ikke var dig, at de havde taget fejl hele vejen derind kørte det hele rundt i mit hovde og jeg prøvede at holde fast i håbet om det ikke var dig der var derinde. Men det var det, retsmedicineren kom ud til os og forklarede at du var blevet skudt i hovdet så jeg sku være forberedt på det ikke var så rart at se, men da jeg så dig syntes jeg bare du var lige så dejlig som jeg altid har syntes, din næse var skudt igennem på langs og du lå det med øjene på klem, og et lille smil på dine læber, du så slet ikke død ud jeg kyssede dig og krammede dig og fortalt dig jeg elskede dig, ved ikke hvor længe jeg lå med hovde på din brystkasse men ved der blev sagt at jeg skulle komme med, at vi skulle gå jeg bad dig om at rejse dig og komme med mig jeg ku ikke gå fra dig, sagde til de andre at jeg sku lige ha dig med, de tvang mig blidt ud og prøvede så godt de kunne at forklare mig at det jo ikke gik, jeg græd og græd og følte det hele bare snørrede sig sammen, følte jeg svigtede dig ved at gå og efterlade dig der.
Da vi var næsten hjemme ved børnene kom jeg til at tænke på hvad jeg dog skulle sige til dem, hvordan jeg skulle forklare dem du var blevet skudt af politiet og var død uden at gøre dem alt for kede af det, det hele kørte rundt i mit hovde for vidste godt der ikke var nogen beskyttende måde at sige det på.
Jeg satte mig ned sammen med dem og forklarede hvad der var sket, det er det væreste jeg nogensinde har oplevet, vi græd sammen og snakkede meget og ingen af os kunne jo forstå hvorfor de havde dræbt dig.
Det var den allerværeste dag i mit liv og jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage til aften før da du havde siddet her og at jeg dog bare havde fået dig til at blive hjemme, men du havde jo lovet mig at resten af weekenden var vores, heldigvis skiltes vi den aften med kys og smil og tanken om vi jo sås igen imorgen. Imorgen kom bare aldrig, der går ikke en dag hvor jeg ikke savner dig ikke en dag hvor mit hjerte ikke græder, jeg elsker dig og vil altid gøre det, håber bare vi en dag får mulighed for at leve drømmen ud sammen.

Din forevigt Rikke