Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Der er så mange gode minder, igennem årene med dig min elskede.
Vi var så heldige at nå så meget sammen, børnene og jeg snakker tit om
alle de ting vi lavede sammen.
Du har virkelig sat nogle spor i os der aldrig forsvinder igen.
Aldrig har jeg mødt en person med så mange tossede ideer, du kunne
få mig til at grine på selv den dårligste dag, og ungerne fryede sig
gang på gang over dine tossede indfald….

Du kaldte mig altid en pyldre mor og sørgede for drengene fik op-
levet nogle ting de ikke ville ha oplevet hvis jeg havde skulle bestemme.
De gik som regl også til dig for at spørge om lov til forskellige ting,
nok fordi de godt var klar over at chancerne var en del større hos dig
end mig.
Grunden til jeg faktisk aldrig har brokket mig over du gav dem lov til
de ting du gjorde var nok bla fordi du altid forklarede dem rigtigt og
forkert, du sørgede for på din helt egen måde at de passede på dem selv
og hinanden, du har brugt meget energi på at forklare dem hvordan
man ikke sku opføre sig, og du viste dem tillid som de helt sikkert også
altid (næsten) har gjort sig fortjent til.
Du er virkelig en mand de ser op til, nok også fordi du var streng og
stod fast i dine beslutninger men aldrig uretfærdigt, du har givet dem
så meget tillid og tryghed og kærlighed og 100% også fået det retur,
du har virkelig nogle unger er elsker dig her, og ingen eller intet kan
fylde den plads ud du har hos dem, de vidste jo godt du var en mand
der gjorde alt for dine venner men de kan ikke forstå hvorfor du måtte
dø, de syntes jo ikke du fortjente døden, hvilket du absolut heller ikke
gjorde.. Både Kenney og Simone siger tit hvad ville du ønske hvis du havde
et ønske, svaret er altid det samme at Flev ikke var død, og hvor ville jeg
ønske jeg ku opfylde deres ønske, men desværre ikke…
Vi vil altid savne dig her ved vores side, min kærlighed til dig er kommet for at blive!

Søde dejlige skatter, jeg sidder her og savner dig, om en uge er der gået 1/2år siden jeg sidst så dig sidst hørte din stemme og fik det sidste kys, og kan stadigvæk bare ikke forstå hvorfor det skulle gå som det gjorde, hvorfor de betjente fra det ene sekund til andet traf et valg, et valg der for evig vil ændre mit liv, og mit syn på livet..
Jeg kommer aldrig nogensinde til at forstå eller acceptere det her, aldrig….
Du traf et sååååå idiotisk valg som jeg er mere end bare gal over du gjorde, men kender dig dog også godt nok til at vide du altid havde en grund til de valg du traf.
En af de ting jeg på den ene side hadet dig for, men samtidig også en af de ting, jeg elskede dig mere end meget for.suk suk
Der er ikke et eneste menneske på jorden der ville kunne give mig en god nok forklarning på hvorfor de to betjente tømte deres pistoler imod dig
Jeg kan ikke lade være at spekulere og spekulere over hvad der skete den morgen, og jeg ved godt at du ville sige at jeg skulle stoppe med at tænke og bekymre mig så meget over tingene, men skatter det er umuligt jeg prøver nogle gange at skubbe det væk meen umuligt, nok også fordi at jeg ingen mening kan se med det der er sket eller sker for den sags skyld.
De to betjente er så fulde af løgn at det bare gør det hele så meget værre for mig, jeg bliver helt harm inden i over at høre deres forklarninger på at de bla følte sig i livsfare, jeg ved udemærket godt helt inde fra mit inderste inde af at de ikke var i fare på noget tidspunkt, de havde skudt desparat fra sig i panik siger de… hmm så er det sku flot at 11 ud af 20 skud rammer dig og de rammer ikke med et eneste skud nogen af de andre i bilen eller hinanden, og de var så bange for deres liv at de både stiller sig op på køleren af bilen og bagefter løber efter bilen imens de fortsæt skyder og de er to uddannet betjente der begge affyrre deres pistoler til den sidste patron, men ingen af dem valgte at skyde på dækkene, trods det var bilen de ville ha stanset, jeg får bare lyst til at skrige alt hvad jeg overhovde kan af arrigskab, fuck hvor ville jeg ønske du var den “farlige” og “frygtelige” mand de har givet udtryg for, og det var dig der havde haft en pistol og skudt dem istedet for, ja jeg ved godt det moralsk er forkert, men så havde du stadigvæk levet jeg kunne stadigvæk se dig, røre ved dig, høre din stemme kysse dig og trøste og få trøst af dig, om du så skulle sidde i fængsel resten af livet ville det ikke gøre mig noget jeg ville være din og du min og bare det ville være nok til vi nok skulle ha klaret det sammen.. Men sådan hænger det ikke sammen, de skød, og de er ikke i fængsel nej de arbejder videre tager hjem til deres familier hver dag, de sidder ved aftensmaden og deler deres glæder som sorger med deres koner, og alt imens de gør det sidder jeg her og skriver til dig eller sidder ved din grav og taler til dig, men uanset hvad jeg end gør får jeg ingen svar ingen kys og ingen tryghed fra dig mere.. fuck hvor jeg bare syntes livet er dybt uretfærdigt og helt meningsløst…