Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Jeg mindes med gru den dag.
Den 9 December 2005,sidst på eftermiddagen.
Jeg var alene hjemme.Far kørte oppe ved Lemvig,over 300 km. hjemmefra.
Det ringede på døren,og udenfor stod der 2 betjente fra Bundespolizei,det tyske statspoliti.
De fortalte mig nænsomt,at du var død på Åbenrå sygehus , og at politiet i Danmark ville i kontakt med mig.

Da styrtede min verden i grus.Det eneste jeg sansede ,var at ringe far op og give telefonen til den ene betjent.
Far ringede til politiet i Tønder,og til din bror John som straks kom hjem. Hvor betjentene var blevet , fordi jeg ikke skulle være alene.
Jeg kørte med John til sygehuset , hvor du lå. Far var også på vej , og ville møde os der.
Jeg var overbevist om at der var sket en fejl.Det MÅTTE være en anden. Det kunne ikke være dig.
Men du lå der i sengen.Du så ud som om at du sov.Jeg kaldte på dig,i håb om at du vågnede.
Men det gjorde du ikke.
Den hævelse du havde i benet. Det du troede var en fibersprængning ,var i virkeligheden en blodprop. Du havde en tid ved din læge den 16.12. Det nåede du ikke.Blodproppen løsnede sig,og vandrede op i lungen.
Selv nu et år efter,kan jeg stadig ikke forstå ,at du ikke ringer eller kommer forbi mere.
Du efterlod 4 dejlige børn,som også savner dig meget.